Tilføj til favoritter

Testamente

Lav dit juridiske dokument online på få minutter! Du kan læse mere om dokumentet nedenfor og se introvideo under artiklen. Vi tilbyder gratis juridisk Hotline med 100% tilfredshedsgaranti.

Online skabelon til testamente

Når du dør, bestemmer arveloven, hvem der skal arve dig. Ønsker du selv at bestemme, hvem der skal arve din formue, skal du oprette et testamente. Et testamente kan forebygge unødig splid mellem dine pårørende og sikre din sidste vilje. Med et testamente har du styr på, hvem der arver dig. Det giver ro og forudsigelighed for dig og dine efterladte.

Lav trygt dit testamente selv

Vores testamente tager udgangspunkt i dine ønsker og behov. Du bliver ført trygt igennem processen af vores intelligente guide, der er udarbejdet af privatretsadvokater med speciale i arveret og mange års erfaring med udarbejdelse af testamenter.

Den brugervenlige dokumentguide vejleder dig trinvist og sikkert igennem de relevante spørgsmål, du skal tage stilling til, for at dine ønsker kan blive respekteret af de efterladte – uden kostbar involvering af en advokat.

Hvem arver dig efter arveloven?

Det er arveloven, der regulerer, hvem der arver dig.

Arveloven blev ændret i 2008 – og med enkelte revideringer er det fortsat denne lov, der gælder for al arv i Danmark.

Arveloven bestemmer, at hvis du er gift eller har børn, har din ægtefælle og dine børn altid en ret til at arve. Det kaldes tvangsarv.

Tvangsarven er ¼ af arven efter dig. Den deles lige mellem din ægtefælle og dine børn, således at ægtefællen får halvdelen af tvangsarven, og dine børn deler resten uanset, hvor mange børn, man har.

Friarven er 3/4 af arven efter dig. Det er friarven, du selv kan bestemme over:

1. Er du gift og/eller har børn, kan du altså bestemme over ¾ af din formue.

2. Er du ugift, og har du ikke børn, kan du frit bestemme over hele din formue.

Er du samlevende, arver din samlever dig ikke automatisk, uanset hvor mange år I har boet sammen. Det er de færreste opmærksomme på, men det har afgørende praktisk og økonomisk betydning, når en arven efter en samlever skal deles.

Hvem ønsker du skal arve dig?

Det er nødvendigt at oprette et testamente, hvis du selv vil bestemme, hvordan din formue skal deles. Det er din formue – det er dit valg.

Generelt er behovet for et testamente voksende:

1. Den moderne familie kommer i mange samlivsformer, og det er almindeligt, at en familie kan omfatte både ”dine, mine og vores børn.” Her kan der være særlige behov og ønsker til, hvordan delingen af arven skal være.

2. Flere par vælger idag at bo sammen uden at være gift. Ugifte arver er ikke automatisk hinanden. Uanset om du er gift eller samboende, kan du vælge at oprette et fælles- eller gensidigt testamente sammen med din partner, som indeholder begge jeres ønsker ved død.

3. Mange par ønsker at sikre, at den længstlevende økonomisk og boligmæssigt kan klare sig, når den ene bliver alene.

Du kan med et testamente bestemme over friarven, så arven fordeles efter dine ønsker og behov.

10 gode grunde til overveje et testamente

Du bør grundigt overveje at lave et testamente, hvis du kan svare ja til mindst en af situationerne nedenfor:

1. Gift med børn: Er du gift og har du børn, og ønsker du ikke, at arven blot skal fordeles som tvangsarv?

2. Fælles hjem: Skal din ægtefælle kunne blive boende i jeres fælles hjem, hvis du dør før din ægtefælle?

3. Båndlæggelse: Er dine børn mindreårige og skal deres arv båndlægges til de bliver ældre?

4. Bor med samlever: Ønsker du, at din samlever arver dig?

5. Arvens deling: Har du specifikke ønsker til, at det ene eller flere af dine børn arver mere end andre børn?

6. Virksomhedsejer: Ejer du en virksomhed, og ønsker du at sikre virksomhedens forsatte eksistens, når du er død?

7. Arv som særeje: Ønsker du at sikre, at arven til dine børn ikke skal deles med barnets ægtefælle ved skilsmisse?

8. Ugift og barnløs: Ønsker du arven ikke skal gå til statskassen, fordi du ingen slægtninge har?

9. Arv som legat: Ønsker du at tilgodese nogen med et legat i form af et kontantbeløb?

10. Velgørende organisation: Ønsker du at tilgodese en velgørende organisation?

Listen er ikke udtømmende, men dækker over gængse forhold, hvor et testamente sikrer, at arven efter dig tilfalder dem, du ønsker.

Hvordan oprettes et testamente?

Et testamente er et juridisk bindende dokument og kan oprettes på tre forskellige måder:

  • Notartestamente
  • Vidnetestamente
  • Nødtestamente

Notartestamente

Den mest anvendte og mest sikre form for oprettelse af et testamente er et notartestamente. Testamentet underskrives fysisk foran en notar, som efterfølgende notarpåtegner dokumentet.

En notar er en officiel myndighedsperson, ansat hos domstolene. Notaren træffes ved skifteretten. Skifteretten er den afdeling hos domstolene, som behandler familie- og arveretlige spørgsmål og dødsboer.

Notarens opgave er at sikre, at du er testamentshabil, når du underskriver dokumentet. Det vil sige, at du mentalt er ved ”dine sansers fulde brug” og forstår, hvad du skriver under på.

Notaren bekræfter dokumentet og din underskrifts gyldighed ved sin påtegning. Når et notartestamente er notarpåtegnet, opbevares en kopi i Centralregisteret for Testamenter.

Notaren gennemgår ikke og forholder sig ikke til testamentets indhold.

Når du dør, kommer notartestamentet automatisk frem til skifteretten, som håndterer dit dødsbo. Derved sikrer du, at dine ønsker ikke bliver overset – eller glemt.

Vidnetestamente

Et vidnetestamente bekræftes ikke af en notar, men af to uvildige vitterlighedsvidner. Vitterlighedsvidner skal være uvildige – det vil sige, de må ikke være i familie med dig eller i øvrigt have en interesse i testamentets indhold – som for eksempel arvinger og arvingers ægtefæller har. Disse kan ikke ikke skrive under til vitterlighed pga. interessekonflikt.

Vitterlighedsvidnernes opgave er at sikre:

1. At det er dig, der kan og skal underskrive testamentet (identitet)

2. At datoen for underskriften er rigtig

3. At du er ved ”dine sansers fulde brug” og forstår, hvad det er, du skriver under på (testamentshabil).

Når du opretter dit testamente hos Dokumenter.dk, bliver du automatisk spurgt, om dit testamente skal underskrives hos notaren eller foran to uvildige vidner.

Nødtestamente

Et nødtestamente må oprettes, hvis der ikke er tid og mulighed for andet. Et nødtestamente kan og bør kun oprettes, hvis du på grund af sygdom eller lignende ikke har tid til eller mulighed for at oprette et notar- eller vidnetestamente. Et nødtestamente er kun gældende i en kortere periode på 3 måneder fra oprettelsen, men kan til gengæld laves uden vidner.

Dokumenter.dk tilbyder ikke denne type testamente, da fremgangsmåden udelukkende bør anvendes i helt konkrete og specifikke nødsituationer.

Hvilken type testamente skal jeg vælge?

Et vidnetestamente kan blive glemt eller forsvinde. Det kan et notartestamente ikke.

Vælger du at oprette en vidnetestamente, kan det med to vitterlighedsvidner gøres umiddelbart og uden fysisk fremmøde og gebyr til notar.

Husk at være opmærksom på sikker og forsvarlig opbevaring, da testamentet ikke kommer automatisk frem ved din død.

En kopi af et notartestament opbevares i Centralregisteret for Testamenter og kommer automatisk frem ved din død.

Notarpåtegningen  sikrer dig tillige imod, at testamentet kan blive mødt med indsigelser om testamentets gyldighed fra en arving om, hvorvidt du var testamentshabil, da du underskrev.

Derved giver notartestamentet størst sikkerhed for, at der ikke kan gøres indsigelser over for gyldigheden.

Dokumenter.dk anbefaler på denne baggrund, at du videst muligt omfang opretter et notartestamente frem for et vidnetestamente.

I vores dokumentguide bestemmer du naturligvis selv, hvad der passer bedst til dig og din situation.

Hvad indeholder et testamente?

Testamentet indeholder altid:

  • Oplysninger om dig og din familiemæssige situation
  • Dine ønsker til, hvem der skal arve, og eventuelt hvad de skal arve
  • Hvem skal arve, hvis dine arvinger ikke overlever dig?
  • Ved et fællestestamente bestemmes i hvilket omfang, og hvordan testamentet kan ændres/tilbagekaldes.
  • Underskrift og plads til enten notarpåtegning eller vitterlighedsvidner

Testamentet kan derudover indeholde oplysninger om:

  • Ønsker til gravsted
  • Indbotestamente (bestemmelser om hvem der arver hvilke genstande)
  • Fordeling af legater
  • Børnetestamente – tilkendegivelse af hvem der skal overtage forældremyndigheden over dine mindreårige børn
  • Båndlæggelse af arv
  • Særejebestemmelse for arvinger og evt. for længstlevende ægtefælle
  • Bestemmelse om boets behandling
  • Andet

Kan jeg opretter et testamente selv?

Ja. Det er trygt og sikkert at oprette et testamente hos Dokumenter.dk.

Vores dokumentguide er omhyggeligt udviklet af privatretsadvokater med speciale i arveret. De benytter den samme skabelon ved udarbejdelse af testamente i egne sager.

Du guides trinvist igennem processen med at oprette et testamente, og dine oplysninger og ønsker bliver – automatisk og korrekt – indføjet i testamentet.

Når du er færdig, downloader du det ønskede testamente klar til din gennemgang og kontrol. Hvis du har oprettet en brugerkonto, gemmes dit dokument automatisk under “Mit arkiv.”Du har mulighed for at gå tilbage i guiden og ændre dine svar, hvis du ønsker det.

Når testamentet er klar til at blive udskrevet og underskrevet. Du medbringer det fysiske dokument til notaren eller vidnerne for deres underskrift.

Testamentet er juridisk gyldigt, når det er er underskrevet, og dateret i vidners ellers notars fysiske påsyn.

Hvornår skal jeg lave testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, der først træder i kraft ved dødsfald.

Da livet for de fleste ændrer sig familiemæssigt og økonomisk over tid, kan det være hensigtsmæssigt at dit testammente ajourføre med mellemrum, så det passer bedst muligt til dine aktuelle forhold og ønsker.

Ved større livsændrende begivenheder er det også naturligt at gennemgå testamentet påny og overveje, om testamentet stadig er dækkende, eller om det bør ændres.

10 gode grunde til at tage stilling igen

  1. Du flytter sammen med din partner
  2. Du bliver gift
  3. Du bliver skilt
  4. Du får børn
  5. Du stifter gæld
  6. Du stifter en virksomhed
  7. Du overtager en virksomhed
  8. Du arver selv en større sum
  9. Du bliver alvorligt syg
  10. Du ønsker at tilgodese andre end dine eventuelle tvangsarvinger

Kan jeg ændre et eksisterende testamente?

Ja. Har du oprettet et testamente, kan du som udgangspunkt godt ændre eller tilbagekalde det. Har du lavet et fællestestamente med din partner eller anden nærtstående, skal du være sikker på, at ændring og tilbagekaldelse af fællestestamentet ikke er udelukket enten i levende live eller efter den enes død.

Det er ikke altid muligt at ændre eller tilbagekalde et fællestestamente.

Eksempel:

Du og din partner har oprettet et fællestestamente, hvor den længstlevende af jer skal arve mest muligt, og førstafdødes børn skal kun arve tvangsarv. I fællestestamentet er bestemt, at førstafdødes børn også skal arve, når længstlevende dør.

Din partner er død, og du har nu arvet din del af din partners formue. Din partners børn har fået deres tvangsarv.

Da I har lavet et fællestestamente, bestemmer arveloven, at selvom dødsboet efter din partner er afsluttet, og du har arvet, må du ikke disponere, så du forringer formue og dermed afdødes børns arv væsentligt. I praksis må du derfor ikke tilgodese dine egne arvinger frem for din afdøde partners. Heller ikke ved gaver.

Der er dog mulighed for, at I kan aftale, at den længstlevende gerne må ændre testamentet efter førstafdødes død.

Ændring af testamente

En ændring kan ske ved et tillæg til testamentet eller ved at oprette et nyt testamente. Et tillæg til et testamente hedder en kodicil. Da en ændring ofte kræver, at testamentets øvrige bestemmelser gennemgås og overvejes, bør du overveje, om du ikke skal lave et nyt testamente i stedet.

En ændring eller en tilbagekaldelse af et notartestamente skal ske hos notar med en ny notarpåtegning.

Et vidnetestamente kan ændres eller tilbagekaldes foran to uvildige vidner.

Der kan opstå tvivl om, hvorvidt et vidnetestamente er ændret eller tilbagekaldt.

Dokumenter.dk anbefaler, at du tilbagekalder/ændrer dit testamente med en notarpåtegning. På den måde er der ikke risiko for tvivl.

Et tilbagekaldt eller ændret vidnetestamente bør enten destrueres eller på anden vis synligt være tilbagekaldt/ændret. Dette kan f.eks. ske ved en annullering eller ved at skrive på det originale testamente.

Husk, at hvis du vælger at tilbagekalde dit eksisterende testamente uden at lave et nyt, vil arven efter dig blive fordelt efter arvelovens regler.

Hos Dokumenter.dk guider vi dig sikkert igennem en ændring eller tilbagekaldelse af dit eksisterende testamente.

Hvordan underskriver jeg et testamente hos notaren?

Det er vigtigt, at du først underskriver testamentet, når du fysisk står foran notaren.

Notaren skal overvære, at du underskriver testamentet, ellers kan notaren i henhold til reglerne ikke bekræfte dokumentet ved sin påtegning. I nogle situationer kan  notaren komme til dig. Notarpåtegningen kan også ske i skifteretten.

I nogle retskredse skal du bestille tid hos notaren. I andre kan du blot møde op hos notaren inden for rettens åbningstid.

Du kan finde din retskreds og den enkelte rets retningslinjer via domstolens hjemmeside: https://domstol.dk/selvbetjening/find-ret/

Hos notaren skal du medbringe:

  • 2 udskrifter af testamentet inklusiv forside-genpart. Testamentet skal være udskrevet på almindeligt A4-papir og udskrevet på enkeltsider – ikke dobbeltsidede udskrivninger.
  • Offentlig billedlegitimation i form af pas eller kørekort.
  • Notaren opkræver DKK 300,00 pr. dokument. Notarpåtegning af testamentet koster således DKK 300,00. Der betales ikke dobbelt, selvom du skal have 2 eksemplarer med.

Vi anbefaler, at du medbringer beløbet i kontanter. Det er ikke alle retter, der tager Dankort eller MobilePay.

Selve processen hos notaren foregår sådan:

  • Du kommer ind på notarens kontor. Bemærk, at det sædvanligvis kun er dig, der får lov til at komme ind, når dokumentet underskrives.
  • Notaren beder om dokumentation for din person, og du skal forevise billedlegitimation. Brug dit pas eller kørekort.
  • Notaren stiller dig et par spørgsmål for at sikre, at du er testamentshabil, dvs.”ved dine sansers fulde brug” og forstår, hvad du er ved at skrive under på.
  • Du daterer og underskriver nu testamentet foran notaren.
  • Notaren påtegner med stempel og underskrift herefter testamentet. Nogle steder får du testamentet retur med det samme. Andre steder sender notaren efterfølgende dokumentet til dig med posten.

Husk, at notaren ikke gennemgår eller forholder sig til testamentets indhold.

Hvornår er et testamente gyldigt?

Et testamente er først gyldigt, når det er underskrevet:

1) Foran notaren eller

2) Foran to uvildige vitterlighedsvidner.

Når testamentet er underskrevet, er det gyldigt og gældende.

Det er gældende indtil testamentet ændres eller bortfalder.

Det træder i kraft ved død.

Kan jeg gemme undervejs og tilføje oplysninger senere?

Ja. Udkast kan gemmes og redigeres i skyen. Du skal oprette en profil først. Det er gratis.

Sådan gør du, når du vil gemme undervejs:

  1. Vælg Profil og opret din brugerkonto
  2. Vælg dokument og følg dokumentguiden
  3. Vælg “Gem udkast og færdiggør senere”
  4. Vælg ”Gem guide” og navngiv dit udkast
  5. Vælg ”Start dokumentguide” for justering af det gemte udkast

Så enkelt er det. Du kan tilgå gemte udkast med din profil fra alle enheder. Alle færdige dokumenter gemmes i “Mit arkiv”

Hvem har skrevet artiklen?

Advokat Mette Beck Kofoed beskæftiger sig til hverdag med rådgivning af privatpersoner. Mette har stor erfaring med familieformueretten, dødsbobehandling, arveplanlægning og ejendomshandler. Mette hjælper hvert år mange ægtefæller, enlige og samlevende par med udarbejdelse af testamente, så de sikrer sig, at arven bliver fordelt, som de ønsker.

Udarbejdet af
Mette Beck Kofoed Advokat PrivatretsAdvokaterne Kontaktinformation Telefon: 45331830 kontakt@dokumenter.dk

Vær færdig på 5 minutter

1. Fuldfør guiden

2. Modtag dokument

3. Kvalitetsstemplet af Advokater

Hvad indeholder testamentet?
  1. Oplysninger om dig og din familiemæssige situation
  2. Dine ønsker til, hvem der skal arve
  3. Dine ønsker til, hvad de skal arve
  4. Hvem skal arve, hvis dine arvinger dør før dig?
  5. Børnetestamente
  6. Dit ønske til gravsted
  7. Dine ønsker til fordeling af legater
  8. Dine ønsker til båndlæggelse
  9. Dine særejebestemmelser
  10. Dine ønsker til boets behandling
  11. Bestemmelse om ændring og tilbagekaldes
  12. Underskrifter