Hvornår skal du oprette et testamente?

Du kan altid oprette et testamente, hvis du har ønsker til fordelingen af arven efter dig. I flere livssituationer kan det imidlertid være særligt relevant at oprette et testamente – læs mere nedenfor.

Udarbejdet af Mette Beck Kofoed

Testamente, når du er gift og har børn

Hvis du er gift og har børn, kan det være relevant at oprette et testamente, hvis du vil sikre, at mest muligt af arven efter dig går til din ægtefælle – f.eks. hvis du har et ønske om, at din ægtefælle skal kunne blive boende i jeres fælles hus, når du er gået bort.

Hvis du er gift, og du og din ægtefælle har hver jeres børn (kaldet særbørn), kan det også være relevant at oprette et testamente, hvis du gerne vil sikre, at mest muligt af arven efter dig går til dine børn – eller hvis du ønsker, at din ægtefælles børn også skal arve dig.

Opretter du ikke et testamente, og er du gift og har børn, vil din ægtefælle arve halvdelen af arven efter dig, mens dine børn vil arve den anden halvdel til lige deling.

Uanset din livssituation er det altid relevant at overveje et testamente

Testamente, når du er samlevende og ugift

Ugifte samlevende arver ikke hinanden automatisk, og hvis du ønsker at sikre, at din samlever arver dig, skal du derfor oprette et testamente. Dette gælder, uanset hvor længe I har boet sammen, og uanset om I har børn sammen eller ej.

Hvis du har en samlever og børn, og du ikke opretter et testamente, vil al arven efter dig gå til dine børn. Hvis du derimod ønsker, at din samlever skal arve dig, kan du ved et testamente indsætte din samlever til at arve dig.

Du og din samlever har sammen mulighed for at oprette et udvidet samlevertestamente. Et udvidet samlevertestamente betyder, at man arver hinanden, som var man ægtefæller. Betingelserne for oprettelse af et udvidet samlevertestamente er, at man skal have boet sammen i mindst 2 år, og at man skal have, vente eller have haft fælles børn. Man skal desuden opfylde betingelserne for at indgå ægteskab – det vil sige, at den ene af jer f.eks. ikke må være gift med en anden.

Hvis du og din samlever ikke opfylder betingelserne for at oprette et udvidet samlevertestamente, har I mulighed for at oprette et gensidigt testamente, hvor I tilgodeser hinanden – eller du kan selv oprette et testamente, hvor du indsætter din samlever som arving.

Testamente, når du er enlig uden børn

Hvis du hverken er gift eller har børn, vil det være dine forældre, der arver dig. Hvis dine forældre ikke lever på tidspunktet for din død, vil det være dine søskende, der arver dig – alternativt dine nevøer/niecer.

Har du hverken forældre, søskende eller nevøer/niecer, vil dine bedsteforældre arve dig – alternativt dine forældres søskende. Du kan med fordel læse denne artikel om hvordan man kan benytte 30% reglen i testementer til at reducere arveafgifterne: 30 % reglen

Har du ingen slægtninge, som skal arve dig ifølge arveloven, vil arven efter dig tilfalde statskassen.

Hvis du er enlig uden børn, kan det derfor være særligt relevant at oprette et testamente, så du kan bestemme, hvem der skal arve dig. Du kan som arvinger frit vælge de personer/organisationer, du ønsker. På den måde sikrer du, at det ikke er statskassen, der får arv efter dig, hvis du ikke efterlader dig slægtninge.

Du kan læse mere om oprettelse af et testamente her, hvor du også kan bruge Dokumenter.dk’s skabelon til at oprette dit testamente.

Dokumenter.dk’s skabelon til testamente kan bruges, uanset hvilken livssituation du befinder dig i.

Du kan læse mere om, hvad du kan bestemme i et testamente her.

Her kan du læse mere om hvordan du opretter et testamente.