Tilføj til favoritter

Ægtepagt

Lav dit juridiske dokument online på få minutter! Du kan læse mere om dokumentet nedenfor og se introvideo under artiklen. Vi tilbyder gratis juridisk Hotline med 100% tilfredshedsgaranti.

Online skabelon til ægtepagt

Ønsker du ikke automatisk at dele din formue med din ægtefælle, skal du oprette en ægtepagt om særeje. Hos Dokumenter.dk kan du nemt og sikkert hente en skabelon til en ægtepagt. Vores guide sikrer, at du får en ægtepagt med den formuedeling/særeje, der passer dig – til en brøkdel af prisen hos en advokat.

Ægtepagt

Når du bliver gift, får du og din ægtefælle automatisk delingsformue for hele jeres formue. Det betyder, at både du og din ægtefælle skal dele værdien af jeres respektive formuer med hinanden, når ægteskabet ophører. Et ægteskab ophører ved separation, skilsmisse eller død. Ønsker du ikke at dele din formue med din ægtefælle, skal du derfor oprette en ægtepagt om særeje.

Hos Dokumenter.dk kan du nemt og sikkert hente en skabelon til en ægtepagt. Vores guide sikrer, at du får en ægtepagt med den formuedeling/særeje, der passer dig – til en brøkdel af prisen hos en advokat.

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller. Ægtepagten bestemmer, at enten hele, dele eller enkeltværdier i ægteskabet skal være særeje og dermed holdes ude af delingen ægtefællerne imellem ved separation, skilsmisse og eventuelt død.

Et særeje kan enten etableres ved

  • Gavebrev

En gave kan af gavegiver være bestemt som særeje. At en gave skal tilhøre modtageren som dennes særeje skal senest være meddelt gavemodtager, når gaven gives. For at kunne dokumentere at gaven er særeje, anbefales det, at der oprettes et gavebrev, så modtager ved, at gaven er givet i særeje.

  • Testamente

Et testamente er det dokument, der bestemmer arvens fordeling efter en afdød person. Skal en arv tilhøre arvingen som særeje, fremgår det af testamentet.

  • Ægtepagt

En ægtepagt er aftalen ægtefællerne imellem.

En ægtepagt giver forudsigelighed og fælles afklaring om fremtiden.

En ægtepagt skal for at være gyldig underskrives elektronisk med NemID og tinglyses.

Hvilke typer særeje findes der?

Der findes flere former for særeje. De mest almindelige former for særeje er enten fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje, som er en kombination af skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje for den længstlevende, uanset hvem denne måtte være. Særejet kan omfatte hele formuen, en del af formuen eller en specifik sum af formuen.

Fælles for alle særejer er, at den formue, der er aftalt til at være særeje, ikke bliver en del af en bodeling ved separation eller skilsmisse.

Mest almindelige former for særeje

Fuldstændigt særeje

Med et fuldstændigt særeje beholder du dit særeje, uanset om du bliver separeret, skilt, eller du eller din ægtefælle dør.  Et fuldstændigt særeje forbliver særeje uanset årsagen til ægteskabets ophør.

Hvis den af jer, der har et fuldstændigt særeje, dør, holdes særejet uden for fællesboet. Den af jer der bliver længstlevende, får derfor ikke noget af afdødes særeje ved fællesbodelingen.

Du skal være opmærksom på, at hvis din afdøde ægtefælle har fuldstændigt særeje for hele eller dele af sin formue, kan du ikke sidde i uskiftet bo med denne del. Et uskiftet bo kræver at der er delingsformue og børn efter den afdøde.

Det fuldstændige særeje går derfor ”direkte ind i den afdødes arvebeholdning” uden først at være delt, som det er tilfældet med delingsformuen. Som ægtefælle har du altid ret til at arve. Den tvangsmæssige arv – som børn og ægtefælle har ret til – udgør som minimum ¼ af afdødes dødsbo.

Retten til at arve sin tvangsarv gælder både for den del af afdødes formue, der var delingsformue, og den der var særeje.

Hvis det er dig, der har et fuldstændigt særeje og din ægtefælle dør, skal du ikke dele dit særeje med din afdøde ægtefælles dødsbo eller arvinger.

Med et fuldstændigt særeje sikrer du, at uanset hvordan jeres ægteskab ophører, holdes dit fuldstændige særeje uden for fællesboet og skal derfor ikke deles med din ægtefælle.

En afledt konsekvens er samtidig, at du som længstlevende ikke kan sidde i uskiftet bo med den del af formuen, der er særeje.

Skilsmissesæreje

Et skilsmissesæreje er et særeje, der kun træder i kraft ved separation eller skilsmisse.

Hvis jeres ægteskab ophører, fordi den ene af jer dør, bliver skilsmissesærejet automatisk til delingsformue og indgår i fællesboet.

Den længstlevende af jer kan, hvis I har fællesbørn, sidde i uskiftet bo, som er blevet til delingsformue. Har den førstafdøde af jer et særbarn, skal særbarnet give samtykke til uskiftet bo. Samtykket kan gives på forhånd, når I opretter testamentet, eller den ene af jer er gået bort, og boet skal skiftes.

Fællesbørn er børn, du og din ægtefælle begge er forældre til. Særbørn er børn, som kun den ene af jer er forælder til.

Konsekvensen ved et skilsmissesæreje er, at særejet kun er aktuelt, hvis I bliver separeret eller skilt.

En vigtigt mulig konsekvens ved et skilsmissesæreje kan være, at I ikke går bort i den ”rækkefølge”, I selv har forventet. Det kan have uforudsete økonomiske konsekvenser for den længstlevende af jer, når længstlevende skal dele sin formue med førstafdødes arvinger.

Skilsmissesæreje bliver, uanset hvem af ægtefællerne der dør først, til delingsformue.

Hvis du har skilsmissesæreje, og din afdøde ægtefælle har fuldstændigt særeje, bliver dit skilsmissesæreje til delingsformue, når din ægtefælle dør. Din ægtefælles særeje forbliver fuldstændigt særeje.

Det betyder, at du skal dele dit skilsmissesæreje, som nu er delingsformue, med din ægtefælles arvinger, f.eks. din ægtefælles særbørn.

Hvis du er virksomhedsejer, så vær særlig opmærksom her

Dette kan især have en afgørende og indgribende økonomisk konsekvens i den længstlevendes formue, hvis der er stor forskel på jeres formuer, eller hvis du ejer en virksomhed.

Er du virksomhedsejer, og har du skilsmissesæreje for din virksomhed, vil du ikke skulle dele værdien af din virksomhed, hvis du og din ægtefælle bliver separeret eller skilt.

Dør din ægtefælle først, vil du skulle dele halvdelen af værdien af din virksomhed med din ægtefælles dødsbo, og dermed også din ægtefælles arvinger.

Dette kan have store økonomiske konsekvenser, hvis du skal kunne beholde din virksomhed, når du skal godtgøre din afdøde ægtefælles dødsbo halvdelen af værdien af din virksomhed og den øvrige delingsformue.

Dokumenter.dk anbefaler, at du ikke opretter denne type særeje, hvis du er virksomhedsejer.

Kombinationssæreje

Det mest anvendte særeje i dag er kombinationssæreje.

Et kombinationssæreje er en kombination af skilsmissesæreje, der bliver til fuldstændigt særeje i bestemte situationer. Der er forskellige varianter af kombinationssæreje, som sikrer, at værdien af særejet holdes ude af fællesboet eller tilfalder fællesboet;

  1. Skilsmissesæreje bliver til fuldstændigt særeje for hustruen, hvis hustruen dør først,
  2. Skilsmissesæreje bliver til fuldstændigt særeje for manden, hvis manden dør først,
  3. Skilsmissesæreje bliver til fuldstændigt særeje for hustruen, hvis manden dør først,
  4. Skilsmissesæreje bliver til fuldstændigt særeje for manden, hvis hustruen dør først,
  5. Førstafdødes skilsmissesæreje bliver fuldstændigt særeje og længstlevendes skilsmissesæreje bliver delingsformue ved førstafdødes død
  6. Længstlevendes skilsmissesæreje bliver fuldstændigt særeje og førstafdødes skilsmissesæreje bliver delingsformue ved førstafdødes død
  7. Begge ægtefællers skilsmissesæreje bliver fuldstændigt særeje, hvis hustruen dør først, og
  8. Begge ægtefællers skilsmissesæreje bliver fuldstændigt særeje, hvis manden dør først.

Mest anvendte variant af kombinationssæreje

Den mest anvendte særejekombination er det såkaldte ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, som beskrevet under punkterne c, d og f.

Her bliver konsekvensen, at den længstlevendes skilsmissesæreje bliver til fuldstændigt særeje ved førstafdødes død. Længstlevende skal derfor ikke dele sit særeje med førstafdødes arvinger. Hvorimod førstafdødes særeje bliver til delingsformue og skal derfor først deles med længstlevende.

Vælger I et ægtefællebegunstigende kombinationssæreje, skal I ikke dele særejet ved separation og skilsmisse. Når den første af jer går bort, beholder den længstlevende sit eget særeje.

Idet førstafdødes særeje er blevet delingsformue, kan længstlevende sidde i uskiftet bo med førstafdødes delingsformue, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Denne variant af kombinationssæreje sikrer den længstlevende af jer bedst muligt.

Ønsker I derudover at sikre den længstlevendes økonomiske situation endnu mere, kan I med fordel samtidig oprette et testamente, hvor den længstlevende skal arve mest muligt efter førstafdøde.

Brøkdelssæreje

Et brøkdelssæreje er, hvor en brøkdel af formuen gøres til særeje, mens resten skal være delingsformue. Brøkdelssæreje kan kombineres med delingsformue, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.

Sumsæreje og sumfælleseje

Et sumsæreje er, hvor du gør en specifik sum af din formue til særeje.

Sumfælleseje er, hvor du gør en specifik sum af din formue til delingsformue, mens resten af formuen er særeje.

Sumsæreje kan kombineres med delingsformue, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.

Tidsbegrænset særeje

Du kan tidsbegrænse dit særeje. Et tidsbegrænset særeje er, hvor din formue gøres til særeje i en tidsbegrænset periode, f.eks. 20 år, hvorefter særejet bortfalder.

Der kan være mange årsager til, at du kunne ønske at tidsbegrænse dit særeje, f.eks. for at se, om ægteskabet holder, eller hvis du ønsker at opretholde dit særeje og dermed din sikkerhed, så længe dine børn er små.

Tidsbegrænset særeje kan kombineres med delingsformue, skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje.

Aftrapningssæreje

Hvis du ønsker, at dit tidsbegrænsede særeje gradvist reduceres i stedet for at bortfalde helt på et bestemt tidspunkt, kan du vælge et aftrapningssæreje.

Denne aftrapningsform anvendes ofte, fordi dit særeje har mindre betydning, jo længere tid jeres ægteskab har varet.

Aftrapningssæreje kan alene ske af særeje og ikke af delingsformue. Man kan derfor ikke bestemme, at delingsformuen,  som skal deles ved ægteskabets ophør, bliver mindre med årene, men udelukkende aftale, at særeje, som ikke deles i tilfælde af separation og skilsmisse, bliver mindre med årene.

Hvorfor bør jeg oprette en ægtepagt?

Du bør oprette en ægtepagt om særeje, hvis:

  • Du ikke ønsker at dele din formue med din ægtefælle, hvis I bliver separeret, skilt eller eventuelt dør,
  • Du ikke ønsker, at din formue skal deles med din ægtefælles arvinger,
  • Du ønsker at dele dine pensioner med din ægtefælle,
  • Du er virksomhedsejer og er forpligtet til at sikre virksomheden ved separation, skilsmisse og død.

Hvornår bør jeg oprette en ægtepagt?

I skal være enige om at oprette en ægtepagt, da den skal underskrives af jer begge.

Hvis det er muligt, bør du oprette din ægtepagt, inden du bliver gift. Laver du en ægtepagt, inden I er blevet gift, har I endnu ikke et økonomisk fællesskab. Er du ikke gift endnu, er det derfor ofte nemmere at få ægtepagten på plads inden brylluppet.

Er du allerede gift, kan du stadig godt oprette en ægtepagt. Det kræver blot, at din ægtefælle er enig i den nye deling af formuen, og at I sammen opretter ægtepagten.

Hvornår kan du ikke oprette en ægtepagt?

Du kan ikke oprette en ægtepagt, hvis du og din ægtefælle har indgivet anmodning om separation eller skilsmisse. Du kan ikke oprette en ægtepagt, hvis din ægtefælle er afgået ved døden.

Ægtepagten skal for at være gyldig, være tinglyst og underskrevet af jer begge. Vil din ægtefælle ikke underskrive ægtepagten, kan du ikke oprette ægtepagten alene.

Når et dokument tinglyses, bliver det registreret i de officielle registre hos Tinglysningsretten. Tinglysningsretten er det officielle register, hvor oplysninger om blandt personer og ejendomme opbevares. Hver person i Danmark har sit eget blad i Personbogen. Her findes en oversigt over, hvorvidt en person har indgået aktuelle og tidligere ægtepagter.

Det er kun parterne i en ægtepagt, der kan se indholdet af ægtepagten – andre kan blot se, at der er en ægtepagt.

Hvordan laver man en ægtepagt?

Det er væsentligt, at ægtepagten nøje afspejler netop dine og din ægtefælles ønsker og behov til særejet. Vi har gjort det nemt for dig, da du blot skal besvare en række spørgsmål, hvorefter du til din mail og direkte til download vil få leveret en skræddersyet ægtepagt, der er tilpasset lige netop din situation.

Du bliver guidet enkelt og intuitivt gennem vores dokumentguide uden behov for fremmøde, ekspeditionstid og omkostningerne hos en advokat.

Du kan gemme dokumentet undervejs og arbejde videre i det senere, når det passer dig.

Når du har udarbejdet den færdige ægtepagt, skal den indtastes i Tinglysningsrettens system, så du og din ægtefælle kan underskrive den elektronisk med NemID og derefter skal den tinglyses.

Hvad indeholder en ægtepagt?

  • Parterne (du og din ægtefælle)
  • Oplysninger om jeres ægteskab
  • Hvilken del af formuen ægtepagten omfatter
  • Hvilken form for særeje, der aftales
  • Konsekvensen ved den enes død
  • Konsekvensen ved samtidig død
  • Pensioner
  • Særejeoversigt – hvis I ønsker at oprette en oversigt over jeres respektive ejendele i særejet
  • Tinglysning
  • Underskrift

Hvordan bliver en ægtepagt gyldig?

For at ægtepagten bliver gyldig, skal den underskrives elektronisk og tinglyses i Personbogen. Personbogen er et offentligt register hos Tinglysningsretten, hvor personlige dokumenter registres, så som ægtepagter mv.

Bemærk, at en ægtepagt, der er underskrevet fysisk af ægtefællerne men endnu ikke er tinglyst, ikke er gyldigt oprettet.

Når ægtepagten tinglyses, betales et tinglysningsgebyr på DKK 1.750 til Tinglysningsretten.

Kan man tilbagekalde eller ændre en tinglyst ægtepagt?

Hvis du ønsker at ændre eller tilbagekalde en eksisterende ægtepagt, skal du oprette en ny ægtepagt, hvori du enten helt tilbagekalder den eksisterende ægtepagt, eller hvori du tilbagekalder ægtepagten og laver en ny ægtepagt.

En tinglyst ægtepagt kan ikke ændres eller tilbagekaldes, hvis der er indgivet anmodning om separation eller skilsmisse, eller hvis din ægtefælle er gået bort.

Bør jeg oprette andre dokumenter samtidig med ægtepagten?

Du kan overveje, om din ægtepagt skal suppleres med et testamente.

Forskellen på en ægtepagt og et testamente er kort, at en ægtepagt omfatter formuen i, under og ved ophør af ægteskabet. Et testamente omfatter fordeling af formuen ved død. Med et testamente kan du sikre, at din formue bliver fordelt, som du ønsker, når du dør.

Begge dokumenter har stor betydning for din formue. Du bør altid sikre dig, at ægtepagt og testamente supplerer hinanden.

Når du har oprettet din ægtepagt hos Dokumenter.dk, bliver du automatisk spurgt, om du samtidig ønsker at oprette et testamente på samme nemme og trygge måde, som du har oprettet ægtepagten på.

Kan jeg gemme undervejs og tilføje oplysninger senere?

Ja. Udkast kan gemmes og redigeres i skyen. Du skal oprette en profil først. Det er gratis.

Sådan gør du, når du vil gemme undervejs:

  1. Vælg dokument og følg dokumentguiden
  2. Vælg “Gem udkast og færdiggør senere”
  3. Vælg ”Gem guide” og navngiv dit udkast
  4. Vælg ”Start dokumentguide” for justering af det gemte udkast
  5. Så enkelt er det.

Du kan tilgå gemte udkast med din profil fra alle enheder. Alle færdige dokumenter gemmes i “Mit arkiv”

Ægtepagten er udarbejdet af advokat Mette Beck Kofoed, som har speciale i rådgivning af privatpersoner. Mette rådgiver til daglig private omkring familieformueretten, arveplanlægning og ejendomshandler. Mette hjælper hvert år mange ægtefæller med oprettelse af ægtepagter, så de får den formuedeling, de ønsker, f.eks. hvis deres livssituation pludselig ændrer sig.

Udarbejdet af
Mette Beck Kofoed Advokat PrivatretsAdvokaterne Kontaktinformation Telefon: 45331830 kontakt@dokumenter.dk

Vær færdig på 5 minutter

1. Fuldfør guiden

2. Modtag dokument

3. Kvalitetsstemplet af Advokater

Start dokumentguide
Ægtepagten indeholder bl.a.
  1. Parterne (dig og din ægtefælle)
  2. Oplysninger om jeres ægteskab
  3. Hvilken del af formuen ægtepagten omfatter
  4. Hvilken form for særeje, der aftales
  5. Konsekvensen ved den enes død
  6. Konsekvensen ved samtidig død
  7. Pensioner
  8. Særejeoversigt – hvis I ønsker at oprette en oversigt over jeres respektive ejendele i særejet