Hvad kan du bestemme i et testamente?

Arvinger

Det mest oplagte og vigtigste punkt i et testamente er naturligvis, hvem der skal arve dig.

Har du livsarvinger (børn, børnebørn mv.) eller ægtefælle, skal de altid arve ¼ af arven efter dig – denne del kaldes tvangsarv. De resterende ¾ kan du selv bestemme over ved testamente – denne del kaldes friarv.

Hvis du ikke har livsarvinger eller ægtefælle, er hele arven friarv.

Hvis du ikke har livsarvinger eller ægtefælle, er hele arven friarv.

Du kan i dit testamente frit bestemme, hvem der skal arve friarven. Som udgangspunkt kan du indsætte den eller de person(er) eller organisation(er), som du ønsker som arvinger. Hvis du ønsker, at dine livsarvinger eller din ægtefælle kun skal arve tvangsarven, skal det stå i dit testamente.

Du bør i dit testamente angive dine arvinger med navn og fødselsdato eller CPR-nummer – på den måde sikrer du, at dine arvinger kan findes ved din død.

De personer, der indsættes som arvinger samt dine evt. livsarvinger og ægtefælle, får indflydelse på skiftet af dit dødsbo og kan være med til at træffe beslutninger om boets behandling.

Legatarer

Hvis du har et ønske om, at en person eller organisation skal arve bestemte ejendele eller et kontantbeløb efter dig, kan du indsætte personen eller organisationen som legatar i dit testamente.

Har du indsat en legatar til at arve en bestemt genstand, som du ikke længere ejer ved din død, arver legataren som udgangspunkt ikke andet i stedet for denne genstand.

Et legat kan enten gives fri for boafgift, eller hvor legataren selv betaler boafgiften. Det anbefales, at du skriver i dit testamente, hvem der skal afholde boafgiften – hvis legatet udredes fri for boafgift, afholder boet boafgiften.

Når du indsætter legatarer i dit testamente, skal du være opmærksom på, om legaterne kan indeholdes i den del af arven efter dig, som er friarv. Hvis du har livsarvinger og/eller ægtefælle, er friarven ¾ af din formue.

En legatar har ikke medbestemmelsesret i forbindelse med boets behandling.

Særeje

I dit testamente kan du bestemme, hvorvidt arven skal tilhøre dine arvinger som særeje. Hvis du har bestemt, at arven er særeje, gælder dette i arvingens ægteskab – uanset om arvingen har indgået en ægtepagt med sin ægtefælle.

I dit testamente kan du bestemme, hvorvidt arven skal tilhøre dine arvinger som særeje

Du kan frit vælge hvilken særejetype, arven skal være. Særejetypen har betydning for, hvad der sker med særejet i tilfælde af henholdsvis separation/skilsmisse eller død. Der er mulighed for at vælge skilsmissesæreje, kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje.

Du kan vælge i testamentet at give dine arvinger mulighed for at ændre særejebestemmelsen ved at oprette en ægtepagt med deres ægtefælle. Hvis du ikke giver mulighed for dette, kan dine arvinger ikke selv ændre på særejet.

Vil du vide mere om særeje, så læs mere her.

Lav dit testamente her.

Fortrins- og forkøbsret

Har du særlige ønsker til, at en bestemt arving overtager en bestemt genstand eller fast ejendom ved din død, kan du give arvingen fortrinsret til at udtage genstanden eller den faste ejendom.

Hvis genstanden eller den faste ejendom er mere værd, end arvingen arver efter dig, kan du indsætte en bestemmelse om forkøbsret – så kan arvingen udtage genstanden eller den faste ejendom mod at betale differencen til dit dødsbo.

Skifte af boet

Du kan i testamentet angive, hvordan du ønsker boet efter dig skiftet – f.eks. ved privat skifte eller bobestyrerbo. Du kan i den forbindelse indsætte en bestemt advokat som bobestyrer, hvis du ønsker det.

Indbo

Ved siden af dit testamente kan du vælge at lave et såkaldt indbotestamente. I et indbotestamente kan du bestemme, hvem der skal arve almindeligt indbo og dine personlige genstande.

Du behøver ikke at underskrive et indbotestamente foran notaren, og derfor er et indbotestamente et mere uformelt dokument end et testamente. Det gør det lettere at opdatere indbotestamentet, hvis dine ønsker eller ejendele ændrer sig. Du bør datere og underskrive indbotestamentet.

Hvis du har et indbotestamente, eller du har planer om at lave et, kan du skrive i dit testamente, at der eksisterer et indbotestamente ved siden af testamentet. Du kan også skrive, hvor du opbevarer indbotestamentet, så du er sikker på, at det kan findes efter din død.

Du kan læse mere om indbotestamente her.

Begravelsesønsker

Hvis du har ønsker til din begravelse/bisættelse eller dit gravsted, anbefales det ikke, at du skriver dette i testamentet – da dit testamente kan risikere først at komme frem, når begravelsen/bisættelsen er afholdt.

Du bør i stedet overveje at oprette en erklæring om begravelsesønsker eller ”min sidste vilje”, som du opbevarer et sted, hvor den vil blive fundet ved din død. Alternativt kan du fortælle dine nærmeste om, hvordan du ønsker at blive begravet/bisat.

Pensioner og forsikringer

Du kan ikke i dit testamente bestemme, hvem der skal modtage pensions- og forsikringsmidler efter dig. Hvis du har særlige ønsker til dette, skal du rette henvendelse til pensions- eller forsikringsselskabet og indsætte en eller flere navngivne begunstigede på den enkelte pensions- eller forsikringsordning.

Har du ikke indsat en begunstiget, bliver pensions- eller forsikringssummen udbetalt til din nærmeste pårørende.

Du kan læse mere om oprettelse af et testamente her, hvor du også kan bruge Dokumenter.dk’s skabelon til at oprette dit testamente.

Dokumenter.dk’s skabelon til testamente kan bruges til at indsætte præcis de bestemmelser i dit testamente, som du måtte ønske.