Kreditors konkursbegæring – Kreditorbegæring

Skabelon til konkursbegæring / kreditorbegæring

Med denne skabelon, kan du som kreditor indgive konkursbegæring mod en skyldner, det gælder både hvis skyldneren er et selskab eller en personlig skyldner.

Man kalder det også en kreditorbegæring.

Hvad er formålet med en konkursbegæring?

Formålet med en konkursbegæring kan både være at søge at inddrive kreditors krav, men i mange tilfælde endnu mere at fratage skyldneren hans adgang til at råde over sine eksisterende aktiver, og sørge for, at han ikke pådrager kreditorerne yderligere gæld samt få adgang til at omstøde tidligere dispositioner, så det sikres, at hans aktiver bliver fordelt ligeligt mellem alle hans kreditorer.

Hvordan skal en konkursbegæring indgives som kreditor?

Begæringen skal indgives til skifteretten i den retskreds, hvor virksomheden/selskabet er registreret eller skyldneren har bopæl.

Med kreditorbegæringen skal du vedlægge dokumentation for dit krav. Det vil typisk være en faktura, et gældsbrev eller et frivilligt forlig eller en dom eller andet skylddokument og en rykkerskrivelse eller inkassolovens § 10.

Hvornår kan du indgive en konkursbegæring som kreditor?

Som hovedregel skal du først have afgivet et påkrav efter inkassolovens § 10, hvor du har meddelt skyldner, at såfremt han ikke betaler inden 10 dage, tager du forbehold for at foretage retslige skridt, inden du kan indgive konkursbegæring.

Undtaget er dog særlige tilfælde, herunder de tilfælde der er beskrevet i inkassolovens § 11, og hvor hensynet til at få etableret en hurtig fristdag og konkurs vejer tungere, og hvor konkurs må begæres for ikke at fortabe muligheden for omstødelse, eller i det om-fang overholdelse af §10 vil medføre en nærliggende risiko for, at fordringen ellers ikke vil kunne inddrives, jf. KL § 11.

Som hovedregel skal du have en vis begrundet formodning om, at skyldneren er insolvent og ikke kan betale dit krav for at der er det fornødne grundlag for en konkursbegæring.

Som hovedregel kan man ikke indgive konkursbegæring på baggrund af en bestridt fordring, medmindre indsigelsen alene er grundløs. Det er i sidste ende skifteretten der afgør, om fordringen har den fornødne klarhed til at kunne grundlag for en konkurs.

En konkursbegæring er i mange tilfælde et alternativ til en almindelig fogedforretning, hvor skyldneren indkaldes til fogedretten med henblik på foretagelse af udlæg m.v., men en konkursbegæring er et langt alvorligere skridt for skyldneren, og derfor er kravene både til grundlaget for at indgive en konkursbegæring og til afsigelse af konkursdekret skrappere end i en fogedsag.

Grundbetingelsen for at erklære en skyldner konkurs er, at skifteretten skal skønne, at skyldner ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfalder, jf. konkurslovens § 17, og betalingsudygtigheden ikke blot er forbigående, og at konkursrekvirentens krav har den fornødne klarhed.

Endelig skal konkursrekvirenten have den fornødne retlige interesse i en konkursbehandling. Konkursbehandlingen skal således have et formål. Der er eksempler på, at skifte-retten har afvist en konkursbegæring med henvisning til, at skyldneren ikke har haft nogen aktiver og rekvirenten har ikke kunnet påvise, at der har været nogen sandsynlig-hed for, at der forelå omstødelige dispositioner.

En kreditor kan ifalde erstatningsansvar overfor skyldneren, hvis han indgiver en kon-kursbegæring, som viser sig at være indgivet uden det fornødne grundlag herfor.

Endvidere kan advokater ifalde sanktioner far Advokatmyndighederne, hvis de indgiver en konkursbegæring eller truer hermed uden at der foreligger det fornødne grundlag her-for.

I kreditorbegæringen har du mulighed for at anføre, hvis du vil bede skifteretten udpege en bestemt advokat som kurator.

Det anbefales, at kontakte en advokat med erfaring indenfor insolvensret, inden konkursbegæringen indgives.

Sikkerhedsstillelse ved konkursbegæring

Det er vigtigt at være opmærksom på, at skifteretten vil betinge afsigelsen af konkursdekret af, at konkursrekvirenten stiller en sikkerhed på typisk 40.000 kr., som betingelse for at afsige konkursdekret, medmindre der utvivlsomt er frie aktiver i boet for mindst kr. 40.000. De 40.000 kr. skal indbetales til kurator. Hvis der senere kommer frie aktiver i boet, skal sikkerheden tilbagebetales forholdsvis til rekvirenten. Kommer der således fx 20.000 kr. i kassen i konkursboet fx ved salg af aktiver eller i kraft af en hævet bankkonto m.v., skal et tilsvarende beløb tilbagebetales til rekvirenten, og kommer der mindst 40.000 kr. i boets kasse, skal hele indeståelsen tilbagebetales til rekvirenten.

Der skal betales et gebyr på 1.500 kr. til Retten for indgivelse af en konkursbegæring fra en kreditor.

Skabelonen til konkursbegæring er udarbejdet af advokat (H) Bjørn Wittrup der har særligt speciale i insolvensret og stor erfaring med håndtering af konkursboer, likvidationer og kreditorordninger.