Tilføj til favoritter

Egen konkursbegæring (Egenbegæring)

Lav hurtigt og sikkert egen konkursbegæring på få minutter. En konkursbegæring er en anmodning om at lade et selskab eller en person gå konkurs. En konkursbegæring kan både komme fra en kreditor, eller fra selskabet/personen selv. Hvis begæringen kommer fra selskabet eller en privatpersonen selv, kaldes det en egenbegæring.

Udfyld selv skabelon til egen konkursbegæring

Hvis du som ledelse indser, at dit selskab er insolvent og ikke står til at redde, kan du have behov for at erklære selskabet konkurs. Hos Dokumenter.dk kan du nemt lave en egen konkursbegæring for dit selskab eller som privat person. Vores intelligente skabelon sikrer, at du får en egen konkursbegæring, der indeholder alle de oplysninger, skifteretten har behov for til at vurdere sagen.

I tillæg til din egen konkursbegæring skal du vedlægge en række bilag til skifteretten, som du kan læse mere om i artiklen nedenfor.

Hvad er en konkursbegæring?

En konkursbegæring er en anmodning om at lade et selskab eller en person gå konkurs. En konkursbegæring kan både komme fra en kreditor (kreditorbegæring), eller fra selskabet/personen selv (egenbegæring).

En konkursbegæring indsendes til skifteretten og bruges som grundlag for skifterettens vurdering af, hvorvidt et selskab eller en person er insolvent og derfor skal tages under konkurs. Insolvens betyder, at selskabet eller personen ikke er i stand til at betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder til betaling (se mere nedenfor).

En egen konkursbegæring kan f.eks. blive relevant i de tilfælde, hvor ledelsen indser, at et kriseramt selskab ikke står til at redde.

Hvornår er der tale om insolvens?

Konkurslovens definition af insolvens er, at skyldneren ikke længere er i stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Dette begreb følger af konkurslovens § 17, og skal ikke forstås sådan, at selskabet/privatpersonen er insolvent, hvis det kortvarigt kommer bagud med sine regninger.

I visse tilfælde kan et selskab være insolvent i en periode, for derefter at komme ud på den anden side igen. Dette kaldes forbigående insolvens. Forbigående insolvens kan være tilfældet, hvor selskabet venter på en udbetaling fra en stor kunde, der vil genoprette selskabets likviditet. Der kan også være tale om tilfælde, hvor selskabet af erfaring ved dets indtjening er større i visse sæsoner, og derfor har snarlig udsigt til en større indtjening.

Står selskabet derimod ikke til at kunne genoprette sin inden for en uoverskuelig fremtid, er det insolvent.

Hvad skal konkursbegæringen indeholde?

Der er en række formkrav til en konkursbegæring, der skal være opfyldt. Hvis formkravene ikke er opfyldt kan skifteretten afvise begæringen. De informationer, der skal indgå af konkursbegæringen, er:

  • Selskabets navn, CVR-nr. og adresse / personens navn og adresse
  • Hvilken skifteret, der skal behandle konkursbegæringen. Det er skifteretten i den retskreds, hvor selskabet er registreret der har kompetence til at behandle konkursbegæringen. For personer skal anmodningen sendes til skifteretten i den retskreds, hvor personen bor – hvis skyldneren driver erhvervsmæssig virksomhed, er det virksomhedens adresse, der bestemmer retskredsen. Du kan på domstolenes hjemmeside skrive adressen ind og på denne måde se, hvilken retskreds konkursbegæringen skal indleveres i.
  • Oplysning om insolvens. Selvom det er en selvfølge, skal det fremgå af konkursbegæringen at denne indsendes som følge af, at selskabet/personen ikke længere er i stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og derfor er insolvent.
  • Valg af kurator. Hvis du har et ønske til, hvilken kurator der skal behandle konkursboet, kan du skrive det i konkursbegæringen. Skifteretten er ikke bundet af dit ønske om kurator, men hvis ingen anden kurator byder sig, kan skifteretten vælge at udpege den af dig valgte kurator. Hvis du ikke peger på en kurator, udpeger skifteretten selv en.
  • Sikkerhedsstillelse og retsafgift. Egenbegæringer om konkurs er afgiftsfri. Du skal dog stille sikkerhed for, at omkostningerne ved boets behandling kan betales, hvis der viser sig at være for få penge, til at konkursboet selv kan betale bobehandlingen. Sikkerhedens størrelse fastsættes af skifteretten og vil normalt være 30.000-40.000 kroner. Sikkerhedsstillelsen kan komme direkte fra dit selskab, og skal ikke overføres til skifteretten. Sikkerhedsstillelsen kan, hvis du har peget på en kurator, derimod overføres til kurators klientkonto forud for mødet.
  • Kontaktperson. Endeligt skal du angive en kontaktperson, som skifteretten kan kontakte med henblik på indkaldelse til et møde i skifteretten. Har du peget på en kurator, kan denne med fordel indskrives som kontaktperson.

Dokumenter.dk’s intelligente skabelon guider dig sikkert igennem alle spørgsmålene, så du nemt og overskueligt kan indsætte alle oplysninger, skifteretten skal modtage for at behandle begæringen. Når du er færdig med besvarelsen, kan du nemt downloade din egen konkursbegæring som Word eller PDF.

Ud over ovenstående informationer, skal konkursbegæringen vedlægges en række bilag. De bilag, der skal fremsendes sammen med konkursbegæringen, er:

  • Opgørelse over aktiver og passiver. Du skal udarbejde en oversigt over selskabets/ personens samlede aktiver. Det kan eksempelvis være indestående på selskabets konti, ejendomme, maskiner, køretøjer, verserende retssager m.v. Alt, der repræsenterer en værdi for selskabet, skal medtages. Derudover skal du også lave en liste over selskabets/personens samlede passiver – altså selskabets gæld. Begge lister kan blot skrives ind i et Excelark.
  • Liste over kendte fordringshavere. Endeligt skal du udarbejde en liste over alle selskabets/personens kendte fordringshavere – altså kreditorer. Dette gøres, så kurator efter konkursen kan kontakte fordringshaverne og orientere dem om konkursen.
  • Fuldstændig tegningsudskrift fra Erhvervsstyrelsen. For så vidt angår selskaber skal der vedlægges tegningsudskrift fra Erhvervsstyrelsen til dokumentation for tegningsreglerne i selskabet. Dette kan du nemt hente fra CVR (virk.dk).

Hvorfor ikke bare vente på at blive erklæret konkurs af en kreditor?

Når et selskab er kriseramt, er situationen ofte både overvældende og uoverskuelig for selskabets ledelse. Kreditorerne kæmper for at få deres penge, bankerne opsiger selskabets kassekredit, moms og skat kan ikke betales til tiden, og selskabets ansatte får måske ikke udbetalt deres løn.

Som ledelse i et kapitalselskab (ApS og A/S), er du forpligtet til at påse, at dit selskab har det fornødne kapitalberedskab.

Ledelsen er ansvarlig for, at driften ikke fortsætter efter håbløshedstidspunktet, dvs efter det tidspunkt hvor ledelsen vidste eller burde vide, at en fortsættelse af driften ville påføre kreditorerne tab eller påføre dem en væsentlig risiko herfor. Hvis driften fortsætter efter det tidspunkt, kan ledelsen bliver personlig erstatningsansvarlig for det tab, som kreditorerne måtte lide efter det tidspunkt. Derudover risikerer ledelsen at ifalde konkurskarantæne, hvilket er et forbud mod at deltage i ledelsen af et kapitalselskab.

Derfor kan det i tilfælde, hvor selskabet reelt er uden fremtidsudsigter, være det eneste rigtige at indlevere en egen konkursbegæring på vegne af selskabet og på den måde stoppe den gældsspiral, selskabet er på vej ind i.

Hvis selskabet fortsat har et forretningsgrundlag, men ikke kan opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfalder, kan selskabet i stedet søge en ordning med sine kreditorer enten ved en frivillig kreditorordning eller ved at anmelde rekonstruktion eller forebyggende rekonstruktion til skifteretten efter reglerne i konkursloven.

Hvem kan indlevere en konkursbegæring på et selskabs vegne?

Det er selskabets centrale ledelsesorgan, der har kompetence til at indlevere en egen konkursbegæring. Det vil sige selskabets bestyrelse, i tilfælde hvor selskabet ledes af en bestyrelse og en direktion, og selskabets direktion, i tilfælde hvor der alene er en direktion.

Konkursbegæringen skal som udgangspunkt tiltrædes af den samlede ledelse i selskabet for at undgå senere konflikter i forhold til beslutningen om at lade selskabet gå konkurs.

Derudover er det en god idé at forelægge selskabets generalforsamling beslutningen om at lade selskabet gå konkurs. I visse tilfælde er det af stor betydning at handle hurtigt på selskabets insolvens, men såfremt det er muligt at nå at informere generalforsamlingen, bør dette ske.

Hvem kan jeg pege på som kurator?

Selvom det ikke formelt er et krav, vil en kurator som altovervejende hovedregel være en advokat. En af betingelserne for, at skifteretten kan udpege en given advokat som kurator er, at denne skal være ”habil”.

At kurator er habil vil sige, at advokaten på ingen måde må have en sådan rolle over for skyldnerselskabet, at der kan sås tvivl om kurators uafhængighed. Det skyldes, at kurator skal arbejde for kreditorernes bedste, og derfor under ingen omstændigheder må tilgodese det konkursramte selskabs interesser over kreditorernes.

Dette betyder ikke, at selskabets sædvanlige advokat automatisk er udelukket fra at blive kurator. Hvis advokaten alene har rådgivet om sædvanlige løbende forhold i selskabet, er der intet til hinder for at skifteretten kan udpege advokaten som kurator.

Det er derfor vigtigt, når du peger på en kurator, at denne fremstår upartisk og uafhængig.

Hvordan indleverer jeg en konkursbegæring?

Konkursbegæringen sammen med bilagene skal sendes via e-mail til den skifteret, der er kompetent til at behandle konkursbegæringen. Det er skifteretten i den retskreds, hvor selskabet er registreret der har kompetence til at behandle konkursbegæringen. For personer er det skifteretten i den retskreds, hvor personen bor. Hvis skyldneren driver erhvervsmæssig virksomhed, er det virksomhedens adresse, der bestemmer retskredsen. Du kan på domstolenes hjemmeside domstol.dk

Du kan på domstolenes hjemmeside domstol.dk skrive adressen ind og på denne måde se, hvilken retskreds konkursbegæringen skal indleveres i

I Storkøbenhavn (København, Frederiksberg, Glostrup og Lyngby retskredse) er det Sø- og Handelsretten, der behandler konkurser – alle andre steder er det byretternes skifteafdelinger.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at skifteretten vil betinge afsigelsen af konkursdekret af, at der utvivlsomt er mindst kr. 40.000 i boet i form af frie aktiver, og helst kr. 40.000,- på en bankkonto eller indbetalt til selskabets advokat.

Indleveringen af en egen konkursbegæring er gebyrfri.

Hvem har udarbejdet egen konkursbegæring på dokumenter.dk?

Dokumentet til brug for egen konkursbegæring er udarbejdet af  Bjørn Wittrup, Advokat (H), som er certificeret insolvensadvokat og medlem af Gældsstyrelsens Advokatpanel. Gældsstyrelsen benytter derfor Bjørn Wittrup som advokat i konkurssager, hvor Gældsstyrelsen er konkursrekvirent.

Senest har Bjørn Wittrup ført en række sager om konkurskarantæne, både som kurator og i sager, hvor han har repræsenteret den sagsøgte virksomhedsledelse.

Advokat (H) Bjørn Wittrup har møderet for Højesteret.

 

 

Få overblik over den samlede proces for konkursbehandlingen

Du kan nemt og hurtigt få et overblik over den samlede proces for konkursbehandling, og de typiske dokumenter der knytter sig til de enkelte trin i processen ved at følge linket

Læs mere her

Udarbejdet af
Bjørn Wittrup Advokat (H) Homann Advokater Kontaktinformation Telefon: 45 33 18 30 kontakt@dokumenter.dk

Vær færdig på 5 minutter

1. Fuldfør guiden

2. Modtag dokument

3. Kvalitetsstemplet af Advokater

Start dokumentguide
Konkursbegæringen indeholder
  1. Angivelse af selskabet/personen, der begærer konkurs
  2. Angivelse af afgiveren af konkursbegæringen
  3. Angivelse af rette skifteret
  4. Oplistning af nødvendige informationer i henhold til konkursloven
  5. Valg af kurator
  6. Henvisning til relevante bestemmelser i konkursloven