Valg af virksomhedsform

Valg af virksomhedsform inden du starter virksomhed

Det er en rigtig god idé at undersøge de forskellige virksomhedsformer inden du starter med at drive virksomhed. Der er nemlig stor forskel på de forskellige virksomhedsformer, og det kan være forbundet med bøvl og udgifter at skulle ændre virksomhedsform, når du først er kommet i gang.

Nedenfor gennemgår vi de mest almindelige virksomhedsformer. Det mest almindelige virksomhedsformer gennemgår vi lidt nærmere, men formålet er primært at give et overordnet overblik. Du kan flere steder finde links til mere dybdegående artikler om de enkelte virksomhedsformer.

Overvej et ApS inden du starter din virksomhed

Hvad kendetegner forskellene på de forskellige virksomhedsformer?

Overordnet set er hovedforskellene på de forskellige virksomhedsformer primært følgende:

Personlig hæftelse eller begrænset hæftelse

Personlig hæftelse betyder, at du hæfter personligt og ubegrænset for alt, hvad virksomheden foretager sig. Der kan derfor være relativt stor risiko forbundet med at drive virksomhed med personlig hæftelse. Begrænset hæftelse betyder, at virksomheden kun hæfter med det indskud eller de midler, der er i virksomheden.

Selvstændigt skattesubjekt eller skattemæssigt transparent

Selvstændigt skattesubjekt betyder, at virksomheden skal betale skat af det overskud, der genereres. Hvis der er underskud i virksomheden, kan dette typisk trækkes fra i kommende overskud men ikke i din personlige indkomst. Hvis virksomheden er skattemæssigt transparent, beskattes overskud direkte hos selskabsdeltagerne, og virksomhedens underskud trækkes fra i din personlige indkomst.

En eller flere personer eller juridiske enheder

En tredje, afgørende forskel på virksomhedsformerne er, om disse kan/skal drives af én eller flere personer eller juridiske enheder. Flere typer af virksomhedsformer kræver, at der er flere ”enheder”, hvorimod en enkeltmandsvirksomhed (som navnet antyder) kun kan drives af én person.

Offentlighed eller ej

En sidste, for nogen, afgørende forskel på de forskellige virksomhedsformer er graden af offentlighed omkring virksomhedens forhold og særligt regnskaber. Der er nemlig forskellige krav til, hvilke oplysninger der skal offentliggøres, alt efter hvilken virksomhedsform der er tale om. Dette gælder særligt i forhold til ledelse, ejerskab og regnskaber.

Enkeltmandsvirksomhed (Personlig virksomhed) – PMV

En enkeltmandsvirksomhed kan kun have én ejer. Ejeren træffer alene alle beslutninger i virksomheden, og ejeren hæfter personligt og ubegrænset med hele sin egen formue.

Enkeltmandsvirksomheden er ret populær, da der modsvarende ikke er nogen kapitalkrav eller krav om udarbejdelse af vedtægter m.v. Det er derfor utroligt nemt at komme i gang.

Det eneste du skal gøre at registrere dig hos Erhvervsstyrelsen. Dette sker via www.virk.dk.

En enkeltmandsvirksomhed kan godt have medarbejdere, og der er i princippet ingen begrænsninger for, hvor stor en virksomhed du kan drive fra en enkeltmandsvirksomhed. Udgangspunktet er dog, at hvis du driver en virksomhed med medarbejdere, omfattende samhandel og af en vis størrelse, så bør du kraftigt overveje en selskabsform med begrænset hæftelse.

En enkeltmandsvirksomhed er ikke et selvstændigt skattesubjekt. Du betaler derfor skat af overskuddet, men kan fradrage eventuelt underskud i din personlige virksomhed.

Anpartsselskab – ApS

Anpartsselskabet er den mest populære virksomhedsform og selskabsform, da den netop har begrænset hæftelse. Det er samtidig den selskabsform med det mindste krav til indskudskapital. Kravet til kapitalindskud i et ApS er kr. 40.000, og et ApS hæfter kun med sit indskud (eller det øgede overskud og værdi, der er optjent inde i virksomheden).

Med et ApS er der begrænset hæftelse

Et ApS er et selvstændigt skattesubjekt. Du betaler derfor skat af overskuddet og kan alene fradrage eventuelt underskud i fremtidigt overskud i selve ApS’et.

Der er en række krav til at drive et ApS, der fremgår af selskabsloven. Der skal f.eks. være en ledelse, der minimum skal bestå af én direktør. ApS’et skal have et sæt vedtægter, og der skal afholdes generalforsamling hvert år. Reglerne for et ApS er dog langt mere fleksible end for et A/S. Dette gælder både i forhold til valg af ledelsesstruktur og ved eventuelle omstruktureringer eller ændringer.

I et ApS skal der ligeledes hvert år udarbejdes og indleveres årsregnskab, der offentliggøres i CVR-registret.

Ejerskabet af ApS’et er fordelt på anparter, og selskabets ejere offentliggøres tillige som udgangspunkt i CVR. Du kan læse mere om registering af selskabets reelle ejere her: Reelle ejere

Der kan godt være flere ejere af et ApS. Hvis I er flere ejere af et ApS, så anbefaler vi altid, at I indgår en ejeraftale. En ejeraftale indgås for at sikre ro, stabilitet og forudsigelighed for ejerne – og at man herunder tager stilling til en række forhold som om ejerne f.eks. har pligt til at arbejde i selskabet, hvad der skal ske hvis man dør, hvordan kan man sælge og hvad gør vi hvis man bliver uenige.

Når du starter virksomhed, bør du altid kraftigt overveje et ApS, da du s opnår begrænset hæftelse til lavest muligt indskud.

Du kan også læse mere om stiftelse af ApS her.

Aktieselskab – A/S

Aktieselskabet minder meget om anpartsselskabet, og det er ligesom ApS’et omfattet af selskabsloven.

Et aktieselskab skal stiftes med et indskud på minimum kr. 400.000, og aktieselskabet skal have en ledelse med to organer – det mest almindelige er en direktion og en bestyrelse. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 medlemmer.

Aktieselskabet er omfattet af en række yderligere regler i selskabsloven end ApS’et. Dette gælder særligt i forhold til, når der skal ske ændringer i selskabet som f.eks. kapitalforhøjelser, spaltninger, fusioner mm.

Iværksætterselskab – IVS

Det er ikke længere muligt at stifte iværksætterselskaber, og de vil derfor ikke blive omtalt så dybdegående. Et IVS er i princippet et ApS, og alle IVS’er skulle være omregistreret til ApS’er senest den 15. oktober 2021.

Interessentskab – I/S

Interessentskaber er reguleret af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Et I/S skal have mindst to ejere. Hvis ikke det har to ejere, bliver det sendt til tvangsopløsning. Ejerne kan både være personer og virksomheder.

Ejerne af et I/S hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk. Dette betyder, at eventuelle kreditorer til I/S’et kan gå fuldt ud efter hver enkelt interessent/ejer. Ejerne kan herefter søge regres hos hinanden, men dette er kreditorerne uvedkommende.

Der er ingen kapitalkrav til et I/S, og to personer kan derfor nemt etablere et I/S. Hvis der kun er personer med i et I/S, er der i princippet ikke registreringspligt, men du kan nemt oprette et CVR-nr. til dit I/S på www.virk.dk.

Der er ingen pligt til at indsende årsrapport, hvis én af interessenterne er en person, men der er pligt til at indsende årsrapport, hvis alle interessenterne er selskaber – f.eks. ApS’er.

Interessentskabets indkomst beskattes hos hver enkelt interessent.

Hvis du vil etablere et I/S, anbefaler vi kraftigt, at du laver en interessentskabskontrakt, der regulerer det fælles ejerskab af virksomheden, herunder i forhold til økonomi og arbejdsforpligtelse m.v.

Du kan læse mere om interessentskabskontrakten her og lave en.

Kommanditselskab – K/S

Et kommanditselskab er en ret særlig type selskab. Et K/S er nemlig et selskab, hvor der er to typer af selskabsdeltagere. Der skal både være en eller flere såkaldte kommanditister, som hæfter begrænset med deres indskud, og der skal være mindst en komplementar, som hæfter ubegrænset og personligt.

Typisk består et K/S af en række kommanditister og kun en komplementar. Da komplementaren hæfter ubegrænset og personligt, indsætter man ofte et ApS som komplementar for derigennem indirekte at begrænse hæftelsen.

Der er ingen kapitalkrav til et K/S, og selskabet er reguleret af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Et K/S er ikke et selvstændigt skattesubjekt, så en af de helt store fordele (og vel nok den primære grund til selskabets udbredelse) er, at kommanditisterne beskattes selvstændigt for resultatet i K/S’et. Dette betyder også, at de kan fradrage eventuelt underskud i deres personlige indkomst.

Du kan læse mere om stiftelse af K/S her.

Partnerselskab – P/S

Et partnerselskab kaldes også et kommanditaktieselskab og forkortes P/S. Et P/S er en helt særlig, og måske lidt undervurderet, selskabsform, da den er en hybrid mellem et K/S og et A/S.

Et P/S er i selskabsloven helt præcist defineret som et K/S, hvor kommanditisterne har indskudt en bestemt kapital, som er fordelt på aktier.

Ligesom ved et K/S skal der derfor være to forskellige selskabsdeltagere. Der skal både være en eller flere såkaldte kommanditaktionærer, som hæfter begrænset med deres indskud (der er fordelt på aktier), og der skal være mindst en komplementar, som hæfter ubegrænset og personligt. Ligesom ved et K/S er komplementaren ofte et ApS for indirekte at begrænse hæftelsen.

Da et P/S på mange områder behandles som et A/S og er omfattet af selskabsloven, er der bl.a. også et krav om indskud af minimum kr. 400.000 som kapital. Selskabet skal ligeledes have en ledelsesstruktur svarende til et A/S, dvs. typisk med en bestyrelse og en direktion.

Et P/S er heller ikke et selvstændigt skattesubjekt, så en af de helt store fordele er, at kommanditaktionærerne beskattes selvstændigt for resultatet i P/S’et. Dette betyder også at de kan fradrage et eventuelt underskud i deres personlige indkomst.

Du kan læse mere om stiftelse af P/S her.

Konklusion

Det er altid en god idé nøje at overveje, hvilken selskabsform, som du vil starte virksomhed i. Det er særligt vigtigt at overveje at drive virksomhed gennem et ApS, da der ved denne selskabsform er begrænset hæftelse. Samtidig er et ApS det kapitalselskab med det mindste krav til indskudskapital og den største fleksibilitet.