Er en konkurrenceklausul i en ejeraftale omfattet af lov om ansættelsesklausuler?

Ansættelsesklausulloven og ejeraftaler

Ansættelsesklausulloven regulerer muligheden for at pålægge lønmodtagere bl.a. kunde- og konkurrenceklausuler. Ansættelsesklausulloven opstiller en række regler og betingelser for, hvornår og hvordan en konkurrence- og kundeklausul er gyldig.

En ejer af et ApS eller A/S er som udgangspunkt ikke at betragte som en lønmodtager, men en lidt uheldig formulering i ansættelsesklausulloven skaber en del forvirring om, hvorvidt konkurrenceklausuler i ejeraftaler alligevel skal overholde betingelserne i ansættelsesklausulloven.

Du kan læse mere om ansættelsesklausuler her.

Af ansættelsesklausulloven fremgår nemlig bl.a., at opsiger arbejdsgiveren ansættelsesforholdet, uden at lønmodtageren har givet rimelig anledning hertil, eller fratræder lønmodtageren selv sin stilling, og har arbejdsgiverens undladelse af at opfylde sine forpligtelser givet gyldig grund hertil, er en aftale om en konkurrenceklausul ikke bindende.

Det fremgår videre, at en konkurrenceklausul ikke er bindende for lønmodtageren, for så vidt den med hensyn til tid, sted eller andre forhold går videre end påkrævet eller på urimelig måde indskrænker lønmodtagerens adgang til erhverv. Sidst men ikke mindst fremgår det af loven, at ovenstående betingelser for bortfald af en konkurrenceklausul også gælder for andre end lønmodtagere og dermed også umiddelbart for parterne i en ejeraftale. Denne formulering er dog tilsidesat

Du kan læse mere om ejeraftaler her.

Højesteret laver en formålsfortolkning

Ud fra lovens ordlyd kan man derfor foranlediges til at tro, at alle konkurrenceklausuler skal leve op til betingelserne, men Højesteret har (heldigvis) i en afgørelse fra 2021 slået fast, at dette ikke er tilfældet.

Højesteret konkluderer nemlig i sin begrundelse for afgørelsen i den konkrete sag mellem to kapitalejere, at på baggrund af bestemmelsens forarbejder, at formålet med bestemmelsen ikke er en ændring af den retstilstand, der var gældende efter den nu ophævede bestemmelse i aftalelovens § 38, stk. 2, som kun fandt anvendelse i ansættelsesforhold.

Anvendelse af ansættelsesklausulloven forudsætter derfor, at konkurrenceklausulen, der er indgået, må anses for at være påtaget som led i et ansættelsesforhold.

Lønmodtager eller kapitalejer

Det vil altid være et konkret skøn, om en konkurrenceklausul er påtaget som led i et ansættelsesforhold eller i en anden relation som f.eks. som kapitalejer, herunder i en ejeraftale eller i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Det afgørende for vurderingen er overordnet, hvorvidt den person, der er underlagt konkurrenceklausulen, må anses for hovedsageligt at være lønmodtager eller kapitalejer. I denne vurdering er relevante faktorer:

• Er der indgået en ansættelsesaftale
• Hvor stor en del af selskabet ejer kapitalejeren
• Er ejerskabet en kapitalklasse uden stemmeret
• Hvor stor indflydelse har kapitalejeren i selskabet

Lov om ansættelsesklausuler finder ikke anvendelse på ejeraftaler

Udgangspunktet er, at parterne i en ejeraftale frit kan indgå en konkurrenceklausul i en ejeraftale eller en overdragelsesaftale, og at denne er gyldig uanset reglerne i ansættelsesklausulloven. Hvis kapitalejeren slet ikke er ansat i selskabet, vil klausulen utvivlsomt ikke være omfattet af loven om ansættelsesklausul, men hvis kapitalejeren er ansat i selskabet, så vil det være afgørende, om klausulen er indgået som led i ansættelsesforholdet og dermed særligt, om kapitalejeren har så lille en ejerandel og så lille indflydelse, at kapitalejeren må anses som lønmodtager.

Hvis kapitalejeren må anses for at være lønmodtager, så skal konkurrenceklausulen tillige opfylde betingelserne i lov om ansættelsesklausulloven.

Du kan læse mere om vurdering af lønmodtager eller ej her.