Trustpilot
  • Ejeraftale og vedtægter
  • »
  • Artikler
  • Placering:

Ejeraftale og vedtægter

Generelt

Som kapitalejer af et selskab er der særligt tre selskabsretlige regelsæt, som du skal holde dig for øje. Der er naturligvis selskabsloven, der udstykker de generelle og overordnede regler og rammer for selskabet, herunder ledelsen og ejerne.

Så er der vedtægterne, der er det specifikke regelsæt for det enkelte selskab. Vedtægterne skal opfylde enkelte krav i henhold til selskabsloven, herunder oplyse selskabets navn, formål, ledelsesorganer og regnskabsår, og vedtægterne skal registreres og offentliggøres af Erhvervsstyrelsen. Det er også muligt at indsætte yderligere bestemmelser i vedtægterne, som ikke er lovpligtige, men der er dog grænser for, hvad vedtægterne må indeholde. Mere om det nedenfor.

Sidst men ikke mindst er der ejeraftalen, som er en civilretlig aftale mellem ejerne af selskabet. Der findes ikke nogen nærmere regler eller retningslinjer for ejeraftaler, så udgangspunktet er, at der er aftalefrihed.

Imellem disse tre regelsæt (selskabsloven, vedtægter og ejeraftale) findes et helt klart selskabsretligt hierarki, hvor selskabsloven står øverst og herefter kommer vedtægterne. Til sidst kommer en eventuel ejeraftale.

En ejeraftale er ikke bindende for selskabet

Det vigtigt at kende til selskabslovens § 82, hvorefter en ejeraftale ikke er bindende for selskabet. Dette betyder, at selskabet ikke er bundet af, hvad kapitalejerne har aftalt i en eventuel ejeraftale, og et selskab skal således på generalforsamlingen eller ved ledelsens beslutninger alene henholde sige til, hvad der fremgår af vedtægterne for selskabet og i øvrigt reglerne i selskabsloven. En beslutning, der er i overensstemmelse med vedtægterne og selskabsloven, men i strid med en ejeraftale, vil således være gyldig og bindende for selskabet.

Såfremt en kapitalejer mener, at selskabet eller øvrige kapitalejere har handlet i strid med en ejeraftale, er det således op til denne kapitalejer at forfølge en misligholdelse eller tab over for den pågældende kapitalejer civilretligt (ved domstolene eller voldgift) efterfølgende.

Det er derfor også vigtigt, at parterne i en ejeraftale vedtager en misligholdelsesbestemmelse, således at det klart fremgår, hvilke konsekvenser det har at handle i strid med en ejeraftale. Dette kan f.eks. være konventionalbod, salgspligt m.v.

Du kan læse mere om ejeraftaler her.

Hvad kan skrives i vedtægterne, og hvad skal aftales i en ejeraftale?

Erhvervsstyrelsen har en praksis, hvorefter de afviser registrering af vedtægter, hvis de henviser til en ejeraftale, ligesom de afviser vedtægter, hvor en ejeraftale er vedlagt som bilag.

Hvis du som kapitalejer har et ønske om at tilføje så mange bestemmelser som muligt i vedtægterne (fordi de er bindende for selskabet, er offentlige og bringer tredjepersoner i ond tro), så er der altså grænser for, hvad Erhvervsstyrelsen vil acceptere.

Erhvervsstyrelsen vil dog acceptere klausuler i vedtægterne, som beskriver selskabets kapitalforhold, stemmebegrænsninger, forkøbsret, samtykkekrav til overdragelse samt bestemmelser om, at visse beslutninger kræver enighed, eller at enkelte kapitalejere har vetoret. Selskabets vedtægter kan også indeholde bestemmelser om, at enkelte kapitalejere har en særlig ret til at udpege ledelsesmedlemmer - f.eks. bestyrelsesmedlemmer. Der er dog tale om en hårfin grænse, idet der også er flere eksempler på, at Erhvervsstyrelsen har afvist vedtægter med udførlige bestemmelser om beslutningskompetencer m.v.

Det afgørende for, hvad der kan skrives i vedtægterne er, at det ikke må stride mod ufravigelige regler (særligt selskabsloven), og at bestemmelsen skal have relevans for selskabet og ikke kun relevans for kapitalejerne.

Såfremt selskabets kapitalejere skal have markant forskellige rettigheder i forhold til f.eks. stemmerettigheder og udbytte, er det oplagt at overveje, om selskabet skal have forskellige kapitalklasser, hvortil der er knyttet forskellige rettigheder.

Konkrete eksempler

Ovenstående virker måske uoverskueligt, så nedenfor ses en række eksempler på, hvad der typisk besluttes i vedtægterne, og hvad der aftales i en ejeraftale.

Vedtægterne indeholder typisk:

  • Navn
  • Kapitalforhold (evt. opdeling af kapitalklasser)
  • Formål
  • Forkøbsret
  • Ledelsesorganerne
  • Tegningsregel
  • Regnskabsåret
  • Regler for generalforsamlingen
  • Særlig ret for udpegning af ledelsesmedlemmer

Ejeraftalen indeholder typisk:

  • Beslutningskompetencer
  • Udførlige regler om forkøbsret
  • Køberet i tilfælde af dødsfald m.v.
  • Udbyttebestemmelser
  • Konkurrenceklausul
  • Arbejdsforpligtelse

 

Konklusion

Dokumenter.dk har en række skabeloner inden for selskabsret, herunder en skabeloner til ejeraftaler og vedtægter. Alle vores skabeloner inden for selskabsret er naturligvis udarbejdet af advokater med speciale inden for netop selskabsret. Hvis du har spørgsmål til skabelonerne eller er i tvivl om, hvilken skabelon der passer til netop din situation, så er du altid velkommen til at kontakte Dokumenter.dk på tlf. 45 33 18 30 eller mail kontakt@dokumenter.dk.

Nedenfor og i højre side kan du finde links til vores relevante skabeloner, herunder skabeloner til ejeraftaler og vedtægter for ApS og A/S.