Arvereglerne

Hvem skal arve ens formue, når man ikke er her længere?

Det spørgsmål har flere nok stillet sig selv, og har man specifikke ønsker, er det en god ide at sætte sig ind i arvereglerne og mulighederne for selv at bestemme ved testamente.

I arveloven findes arvereglerne. Arveloven inddeler arvinger i arveklasser, alt efter tilknytningen til afdøde;

  1. arveklasse (ægtefælle, børn, børnebørn)
  2. arveklasse (forældre, søskende, søskende børn - nevøer og niecer)
  3. arveklasse (bedsteforældre, tanter og onkler).

Har man ikke arvinger i bare én af de tre arveklasser og ikke oprettet testamente, vil statskassen arve hele boet.

Testationskompetence

Hvis man har arvinger i 1. arveklasse, har man det der hedder tvangsarvinger, og man kan derfor ikke ved testamente bestemme over hele ens formue ved død. Tvangsarvingerne er altid berettiget til en arv, og tvangsarven udgør ¼ af boets formue. Har man både ægtefælle og børn, udgør ægtefællens arv halvdelen af tvangsarven, og børnene deler resten, uanset hvor mange børn, man efterlader sig.

De resterende tre fjerdedele af boet - den såkaldte friarv - kan man således frit disponere over ved testamente.

Efterlader man sig ikke arvinger i 1. arveklasse, har man ingen tvangsarving - og testationskompetencen udgør her hele boet - og man kan ved testamente frit bestemme over hele sin formue.

Ugifte samlevende

En ugift samlever er ikke medtaget i arveklasserne - og hvis man ønsker, at ens ugifte samlever skal blive arving, er det derfor nødvendigt, at man sikrer arveretten i et testamente.

Under visse betingelser, har ugifte samlevende mulighed for at oprette et Udvidet Samlevertestamente, hvori de samlevende arveretligt kan tilgodese hinanden mest muligt. På den måde vil en efterlevende samlever kunne arve 7/8 af boet efter den afdøde samlever. Visse af de ægteskabslige beskyttelsesregler om fortrinsudtagelsesret og suppleringsret vil ligeledes kunne finde anvendelse.

Opfylder de samlevende ikke betingelserne for at kunne oprette et Udvidet Samlevertestamente, kan der oprettes et gensidigt samlevertestamente, der tilgodeser den efterlevende samlever, dog ikke i helt samme omfang som ved et Udvidet Samlevertestamente.

Testamente

Hvis man beslutter sig for selv at være medbestemmende om, hvem der skal arve, kan man som sagt oprette et testamente.

Et testamente er et skriftligt dokument, der enten oprettes for notaren, for vidner eller i særlige nødstilfælde uden vidner, hvori man bestemmer over sine ejendele ved død.

Det er i et testamente også muligt at bestemme, om arven skal tilhøre arvingen som denne særeje og dermed holdes ude af arvingens eventuelle ægtefælleskifte.

Man skal dog være opmærksom på, at hvis det bo, man efterlader sig, er af mindre værdi, kan arveloven og testamentet blive tilsidesat som følge af reglerne om boudlæg og ægtefælles suppleringsret.