Ægtepagt om særeje

Der er automatisk delingsformue i ægteskaber, medmindre ægtefællerne har aftalt noget andet ved ægtepagt, eller har arvet værdier bestemt til at være ægtefællens særeje.

Udarbejdet af Mette Beck Kofoed

Hvem kan oprette et særeje med en ægtepagt

Ægtefæller/kommende ægtefæller kan regulere deres formueforhold ved indgåelse af en ægtepagt.

Ægtefæller/kommende ægtefæller kan fx bestemme, at der skal være fuldstændigt særeje i ægteskabet.

Du kan læse mere om typerne af særeje her.

Men kan kan også bestemme, at et bestemt aktiv skal tilhøre den ene ægtefælle som dennes fuldstændige særeje, og at alt, hvad ægtefællerne i øvrigt ejer, skal være fælleseje.

Skal du giftes og overvejer en ægtepagt, så læse mere her.

Ønsker man ikke, at formuen skal deles ligeligt imellem ægtefællerne – det kan f.eks. være tilfældet hvor den ene ægtefælle ejer en virksomhed, der ikke skal berøres om ejeren er i ægteskab eller ej – bør man overveje, om man skal sikre formuens fordeling ved ægtepagt.

Man skal være opmærksom på, at der skal oprettes en ægtepagt, hvis man ønsker at dele rate- og kapitalpensioner ved separation/skilsmisse.

Konsekvenserne af den formueordning, som ægtefællerne har valgt, viser sig i særlig grad, når fællesboet skal deles ved separation, skilsmisse og død.

En ægtepagt er først gyldig, når ægtepagten er underskrevet og tinglyst i Den Digitale Personbog, som føres ved Tinglysningsretten i Hobro.

Tinglysningsafgiften er på 1.750 kr.

Du kan læse mere om særeje og ægtepagt her.