Sådan tinglyser du en fremtidsfuldmagt
GUIDE TIL TINGLYSNING AF FREMTIDSFULDMAGT
Her finder du en stepguide, som du skal følge, når du indtaster dine oplysninger på tinglysning.dk.
Alle steps skal gennemføres.
Husk at for at blive gyldig skal fremtidsfuldmagten efterfølgende bekræftes for en notar ved personligt fremmøde eller hos Familieretshuset. Det er kun personer, der er fritaget fra digital post (ikke har NemID eller MitID), der skal underskrive hos Familieretshuset. Alle andre skal underskrive elektronisk og efterfølgende have bekræftet underskriften hos en notar. Notaren holder til hos din lokale domstol.