Tilføj til favoritter

Rejsesamtykkeerklæring | Travel Consent

Lav din rejsesamtykkeerklæring online på få minutter. Rejsesamtykket omfatter medicinsk samtykke og indeholder både en dansk og en engelsk Travel Consent version

En rejsesamtykkeerklæring sikrer dokumentation for, at et barn må foretage en påtænkt rejse med forældremyndigshavernes accept. Det er et krav for indrejse i mange lande i dag.

Skabelon til rejsesamtykke | Travel Consent

Hos Dokumenter.dk kan du nemt og sikkert lave en rejsesamtykkeerklæring på få minutter.

Vores online skabelon og brugervenlige step-guide sikrer, at du får udarbejdet rejsesamtykkeerklæringen med de oplysninger og samtykkeerklæringer, der er nødvendige, herunder medicinsk samtykke.

Det sikrer dokumentation for din eller jeres accept til rejsen og indeholder en engelsk Travel Consent version af rejsesamtykket.

* Nogle lande kræver, at rejsesamtykket (Travel Consent) er gyldighedspåtegnet af en offentlig myndighed. Læs mere nedenfor.

Hvad er en rejsesamtykkeerklæring?

En rejsesamtykkeerklæring er forældrenes skriftlige samtykkeerklæring til, at barnet må foretage en påtænkt rejse, selv om barnets forældre eller den ene forælder ikke ledsager barnet på rejsen.

Hvorfor lave en rejsesamtykkeerklæring?

I dag kræver mange lande, at barnets forældre har givet skriftligt samtykke til, at barnet må rejse udenlands uden forældrene, når et barn skal rejse til udlandet uden den ene eller begge sine forældre.

Samtykkeerklæring til rejse kræves for at sikre, at et barn ikke rejser, uden at forældremyndighedsindehaverne er indforstået med og har givet accept til rejsen.

Myndighederne i indrejselandet kan forsinke rejsen, mens samtykkeforholdene afklares til stor frustration og utryghed hos barn og rejseledsager og rejseselskabet. I yderste konsekvens kan barnet nægtes indrejse, hvis rejsesamtykket ikke kan dokumenteres.

Med en rejsesamtykkeerklæring giver du dit barn og barnets rejseledsager skriftlig dokumentation for, at rejsen sker med barnets forældres eller forældremyndighedsindehavernes accept. Det sikrer ro og tryghed på rejsen.

* Nogle lande kræver en rejsesamtykkeerklæring fra den ene forældre, hvis der er delt forældremyndighed, og barnet rejser med kun én af sine to forældre.

* Nogle lande kræver, at rejsesamtykket (Travel Consent) er gyldighedspåtegnet af en offentlig myndighed.

Hvornår skal man bruge en samtykkeerklæring?

Der findes ikke ens regler for, hvornår et rejsesamtykke kræves i de forskellige lande, og der findes ikke én oversigt over de enkelte landes ind- og udrejse regler, når børn rejser uden en eller begge forældre.

Dokumenter.dk anbefaler altid, at du undersøger reglerne hos det eller de pågældendes landes ambassader eller konsulater i Danmark eller via Udenrigsministeriet.

Nogle lande kræver endvidere, at rejsesamtykkeerklæringen og de tilhørende bilag (kopi af pas, billet mv.) påtegnes af en notar og/eller legaliseres af Udenrigsministeriet.

Legalisering sker ved, at Udenrigsministeriet bekræfter dokumentets rigtighed ved at påføre sit officielle myndighedsstempel.

Hvordan bliver en rejsesamtykkeerklæring gyldig?

Rejsesamtykkeerklæringen skal underskrives af de personer, der har forældremyndigheden over barnet. Dertil kan der være specifikke gyldighedskrav i de enkelte lande til rejsesamtykket.

Gyldighedsskrav kan være:

  • En officiel notering med stempel fra landets ambassade eller konsulat
  • Notarpåtegning ved skifteretten eller
  • Legalisering fra Udenrigsministeriet.

Hvis rejsesamtykkeerklæringen ikke overholder de påkrævede gyldighedskrav, risikere dit barn og dennes rejseledsager at blive forhindret eller forsinket i at gennemføre den planlagte rejse.

Vi anbefaler derfor altid, at du undersøger det specifikke lands krav inden afrejsen.

Hvad indeholder en rejsesamtykkeerklæring?

  • Forældremyndighedsindehavers
    • navn(e)
    • adresse
    • fødselsdag
    • nationalitet
    • telefonnummer og
    • pasnummer
  • Barnets /børnenes
    • navn(e)
    • adresse
    • fødselsdag
    • nationalitet
    • telefonnummer og
    • pasnummer
  • Rejseledsagers
    • navn(e)
    • relation til barnet
    • adresse
    • fødselsdag
    • nationalitet og
    • pasnummer
  • rejsedatoerne
  • rejsedestination
  • kontaktoplysning under udlandsopholdet

Eventuelt, hvis aktuelt:

  • medicinsk samtykke

Skal rejsesamtykkeerklæringen medfølge bilag?

Ja. Du bør som minimum altid vedlægge kopi af følgende dokumenter:

  • Bekræftet kopi af børnenes fødselsattest
  • Bekræftet kopi af forældrenes pas
  • Kopi af rejseledsagers pas og
  • Kopi af flyrejseplanen /billet

Hvordan kopierne bliver bekræftet, afhænger af hvilke krav det aktuelle land stiller.

Det anbefales, at den eller de forældre, der ikke følger barnet på rejsen, også underskriver kopierne, for at bekræfte ægtheden.

Findes rejsesamtykket på engelsk?

Ja. Rejsesamtykket findes og leveres automatisk til download på både dansk og engelsk, når du indtaster dine oplysninger i vores intelligente guide.

Rejsesamtykkeerklæringen er udarbejdet af advokat Mette Beck Kofoed, som til hverdag beskæftiger sig med rådgivning af privatpersoner.

Mette har stor erfaring med familieret, dødsbobehandling og ejendomshandler. Mette hjælper hvert år mange klienter med udarbejdelse af rejsesamtykkeerklæringer, gældsbreve og gavebreve.

Udarbejdet af
Mette Beck Kofoed Advokat PrivatretsAdvokaterne Kontaktinformation Telefon: 45 33 18 30 kontakt@dokumenter.dk

Vær færdig på 5 minutter

1. Fuldfør guiden

2. Modtag dokument

3. Kvalitetsstemplet af Advokater

Start dokumentguide
Rejsesamtykkeerklæringen indeholder bl.a.
  1. Forældremyndighedsindehavers oplysninger
  2. Oplysninger om børnene
  3. Rejseledsagers oplysninger
  4. Rejsedatoerne
  5. Rejsedestinationerne
  6. Kontaktoplysninger