Tilføj til favoritter

Distributionsaftale | Distribution Agreement

Lav hurtigt og sikkert en distributionsaftale på få minutter. En distributionsaftale er en samarbejdsaftale mellem en producent og en distributør, som omhandler de to erhvervsdrivendes nærmere aftale om distributørens salg af producentens produkter.

Skabelon til distributionsaftale her

En distributionsaftale er en samarbejdsaftale mellem to virksomheder. Distributionsaftalen indgås mellem to virksomheder med henblik på, at den ene part sælger og distribuerer den anden parts produkter. Hos Dokumenter.dk kan du på kort tid hente en skræddersyet distributionsaftale til en brøkdel af prisen hos en advokat.

Hvad er en distributionsaftale?

En distributionsaftale er en samarbejdsaftale mellem en producent og en distributør. Samarbejdsaftalen omhandler de to erhvervsdrivendes nærmere aftale om distributørens salg af producentens produkter. Til forskel fra en eneforhandleraftale sker dette ikke nødvendigvis på eksklusiv basis. Distributøren kan med en distributionsaftale få ret til at sælge producentens produkter i hele verden eller i et nærmere afgrænset område.

Hvorfor indgå en distributionsaftale?

Der findes ikke nogen specifikke regler vedrørende distributionsaftaler, der kan beskytte dine interesser. Der gælder kun den danske (og måske internationale) generelle aftaleret. Hvis du som producent eller distributør ønsker særlige rettigheder, bør du derfor altid indgå en skriftlig samarbejdsaftale.

Der er mange forhold, som ikke er afklaret i den almindelige aftaleret. Har distributøren eksklusivitet? Hvilket område omfatter distributionsretten? Må distributøren sælge konkurrerende produkter?

En distributionsaftale er et forretningskritisk dokument, der sikrer faste vilkår, ro og forudsigelighed for både distributøren og producenten. Derfor er en distributionsaftale også i høj grad med til at forhindre tvister mellem parterne, da spillereglerne er fastsat på forhånd.

Derfor skal du som producent indgår en distributionsaftale:

  • Der skal være en klar aftale om, hvilke produkter der er omfattet
  • Det geografiske område skal fastlægges, så du har kontrol over dit distributørnetværk
  • Du bør overveje, om distributøren skal købe et minimum af produkter
  • Du skal sikre dig mulighed for opsigelse – særligt ved distributørens misligholdelse
  • Dine immaterielle rettigheder skal beskyttes og kontrolleres
  • Skal distributøren have en konkurrenceklausul
  • Distributøren bør være underlagt en hemmeligholdelsesklausul

Derfor skal du som distributør indgå en distributionsaftale:

  • Du skal sikre dig ret til at sælge producentens mest populære produkter
  • Du skal overveje, om du kan opnå eksklusivitet – eventuelt inden for et afgrænset område
  • Du bør have et langt opsigelsesvarsel og måske en periode med uopsigelighed
  • Du bør overveje, hvem der har ansvaret for fejl og mangler ved produkterne
  • Har du de nødvendige rettigheder til at bruge navn m.v. i markedsføringen
  • Skal du have ret til at sælge konkurrerende produkter
  • Du bør overveje, om aftalens vilkår vedrørende minimumssalg, aftalens løbetid og din investering er fair

Hvad bør en distributionsaftale indeholde?

For at sikre ro og forudsigelighed bør en god distributionsaftale indeholde:

  1. Omfang og produkter
  2. Geografisk område
  3. Forhandlerens virke
  4. Minimumsomsætning
  5. Producentens forpligtelser
  6. Priser og betalingsbetingelser
  7. Varelager og eftersalgsservice
  8. Garanti
  9. Konkurrenceklausul
  10. Reklame, servicering og udstillinger
  11. Immaterielle rettigheder
  12. Omfanget af Forhandlerens distributionsret
  13. Aftalens varighed
  14. Misligholdelse
  15. Hemmeligholdelse, behandling og opbevaring af fortroligt materiale og information
  16. Reklamation, ansvar og erstatning
  17. Ændringer, tvister og lovvalg

I vores distributionsaftale har du mulighed for at vælge alle ovenstående bestemmelser.

Skal du have en skriftlig distributionsaftale?

Nej. Men uden en skriftlig distributionsaftale kan du kun falde tilbage på de almindelige aftaleretlige regler. Derfor er en skriftlig distributionsaftale vigtig – både for producenten og distributøren. Uden en skriftlig aftale er det meget svært for begge parter både at vide og bevise, hvilke vilkår der gælder for samarbejdet.

Hvordan bliver distributionsaftalen gyldig?

Det er hverken en betingelse, at distributionsaftalen underskrives eller opbevares på en bestemt måde. Vi anbefaler dog altid at en distributionsaftale underskrives. Med en underskrift kan du objektivt dokumentere, hvad der er aftalt, og om nødvendigt bevise, at distributionsaftalen er tiltrådt af den anden part. Du kan vælge at underskrive med digital signatur eller fysisk på papir. Hvis du underskriver på fysisk papir, anbefaler Dokumenter.dk, at du scanner den og sender den i en mail mellem parterne. På denne måde kan du nemt bevise, hvilken version af aftalen, der er tiltrådt.

Kan jeg få distributionsaftalen på engelsk?

Ja. I den nutidens internationale verden er der ofte brug for aftaler på engelsk. Du kan derfor i vores intelligente guide nemt vælge at distributionsaftalen skal være på dansk, engelsk eller både dansk og engelsk. Den engelske version er oversat på professionelt korrespondentniveau. Du kan derfor trygt og sikkert anvende vores engelske version.

Kan jeg gemme undervejs og tilføje oplysninger senere?

Ja. Udkast kan gemmes og redigeres i skyen. Du skal oprette en profil først. Det er gratis.

Sådan gør du, når du vil gemme undervejs:

  1. Vælg Profil og opret din brugerkonto
  2. Vælg dokument og følg dokumentguiden
  3. Vælg “Gem udkast og færdiggør senere”
  4. Vælg ”Gem guide” og navngiv dit udkast
  5. Vælg ”Start dokumentguide” for justering af det gemte udkast

Så enkelt er det. Du kan tilgå gemte udkast med din profil fra alle enheder. Alle færdige dokumenter gemmes i “Mit arkiv”

Distributionsaftalen er udarbejdet af advokat Troels Wenzel Østergaard. Troels er specialist i kontrakter og aftaleret. Troels rådgiver dagligt ejerledede virksomheder om indgåelse og fortolkning af kontrakter og aftaler.

Udarbejdet af
Troels W Østergaard Advokat (L), HD (F) Dokumenter.dk ApS Kontaktinformation Telefon: 45 33 18 30 kontakt@dokumenter.dk

Vær færdig på 5 minutter

1. Fuldfør guiden

2. Modtag dokument

3. Kvalitetsstemplet af Advokater

Start dokumentguide
Distributionsaftalen indeholder bestemmelser om
  1. Omfang og produkter
  2. Geografisk område
  3. Forhandlerens virke
  4. Minimumsomsætning
  5. Producentens forpligtelser
  6. Priser og betalingsbetingelser
  7. Varelager og eftersalgsservice
  8. Garanti
  9. Konkurrenceklausul
  10. Reklame, servicering og udstillinger
  11. Immaterielle rettigheder
  12. Omfanget af Forhandlerens distributionsret
  13. Aftalens varighed
  14. Misligholdelse
  15. Hemmeligholdelse, behandling og opbevaring af fortroligt materiale og information
  16. Reklamation, ansvar og erstatning
  17. Ændringer, tvister og lovvalg