Tilføj til favoritter

Forside genpart til testamente underskrevet hos notaren (notartestamente)

Lav dit juridiske dokument online på få minutter! Du kan læse mere om dokumentet nedenfor og se introvideo under artiklen. Vi tilbyder gratis juridisk Hotline med 100% tilfredshedsgaranti.

Blanket til forside genpart til et notartestamente 

Her finder du en blanket til forside genpart til et notartestamente. Forside genparten skal medbringes til notaren ved skifteretten, når du skal underskrive dit notartestamente foran notaren.

Du kan hos dokumenter.dk gratis benytte blanketten til forside genparten.

Hvad er en forside genpart til et notartestamente?

En forside genpart er den blanket, notaren skal bruge til registrering af et notartestamente.

En forside genpart skal udskrives og sammen med to eksemplarer af notartestamentet medbringes til notaren, når testamentet skal underskrives.

Hvad indeholder en forside genpart?

En forside genpart indeholder:

  • Oplysninger på dig eller jer, der opretter testamentet
  • Angivelse af, hvilken type af testamente, der er tale om:
    • Notartestamente
    • Kodicil
    • Børnetestamente eller
    • Annullation af testamente
  • Oplysning om successionsrækkefølge og oplysninger på arvinger
  • Oplysning om legatarer i successionsrækkefølgen
  • Oplysninger om tidligere testamenter
  • Underskrift

Hvad er et notartestamente?

Et notartestamente er et testamente, der underskrives fysisk foran en notar ved skifteretten. Notaren er en officiel myndighedsperson, som er ansat hos skifteretten ved De Danske Domstole.

Skifteretten er den afdeling, som behandler familie- og arvesager samt dødsbobehandling.

Notaren har til opgave er at sikre, at du er ved ”dine sansers fulde brug” og forstår, hvad du skriver under på. Det hedder at være testamentshabil.

Notaren opgave er derfor at bekræfte dokumentets og din underskrifts gyldighed.

Når et notartestamente er notarpåtegnet, opbevares en kopi i Centralregisteret for Testamenter.

Hvad skal jeg medbringe til notaren?

Når testamentet skal underskrives hos notaren, skal der ved fysisk fremmøde også medbringes:

  • To eksemplarer af testamentet. Testamentet må ikke være underskrevet på forhånd!
  • En udfyldt forside genpart
  • Billede ID på testamentets opretter og medopretter
  • Kontanter til betaling af notargebyr på DKK 300

Lav trygt dit eget testamente

Hos Dokumenter.dk kan du trygt og sikkert lave dit eget testamente, som kan underskrives hos notaren. Du bliver ført trygt igennem processen af vores intelligente guide, der er udarbejdet af privatretsadvokater med speciale i arveret og mange års erfaring med udarbejdelse af testamenter.

Hvem har skrevet artiklen?

Advokat Mette Beck Kofoed beskæftiger sig til hverdag med rådgivning af privatpersoner. Mette har stor erfaring med familieformueretten, dødsbobehandling, arveplanlægning og ejendomshandler. Mette hjælper hvert år mange ægtefæller, enlige og samlevende par med udarbejdelse af testamente, så de sikrer sig, at arven bliver fordelt, som de ønsker.

Udarbejdet af
Mette Beck Kofoed Advokat PrivatretsAdvokaterne Kontaktinformation Telefon: 45 33 18 30 kontakt@dokumenter.dk
Hvad indeholder en forside genpart?
  1. Personoplysninger på den eller de personer, som opretter testamentet
  2. Oplysning om hvilket type testamente der er tale om
  3. Eventuel successionsrækkefølge
  4. Oplysning om tidligere testamenter
  5. Dato
  6. Underskrifter