Tilføj til favoritter

Gavebrev

Lav dit gavebrev online på få minutter. Du kan indsætte bestemmelse om særeje, båndlæggelse og afholdelse af evt. gaveafgift.

Et gavebrev er din og gavemodtagers juridiske dokumentation for, at gaven er givet og modtaget korrekt.

Online skabelon til gavebrev

Hos Dokumenter.dk kan du nemt og sikkert lave et gavebrev online på få minutter.

Du bør af hensyn til Skattestyrelsen og dine arvinger oprette et gavebrev, hvis du ønsker at give en person en større gave.

Med vores brugervenlige guide får du skriftligt bevis for gaven, og du sikrer, at gavebrevet entydigt beskriver de vilkår og betingelser, som gaven gives med, herunder ønske om særeje, båndlæggelse mv.

Vores platform guider dig hele vejen.

Gavebrev

Giver du en større gave, bør du lave et skriftligt dokument. Det kaldes et gavebrev.

Et gavebrev er din og gavemodtagers dokumentation for, at gaven er givet og modtaget.

Et gavebrev giver klarhed og udelukker diskussion overfor Skattestyrelsen og dine arvinger, om hvorvidt der var tale om et arveforskud, et lån eller en gave.

Om gaven er afgifts- og skattefri, afhænger af, hvem du giver en gave, og hvor stor gaven er.

Hvad er en gave?

En gave er en overførsel eller overdragelse af et formuegode til en person uden at få en modydelse retur.

En gave kan være en kontant pengegave eller en fysik overdragelse af genstande som f.eks. et maleri, smykker eller værdipapirer m.v.

Hvad skal du være opmærksom på?

Afgifts- eller skattepligt

Nogle gaver kan udløse en afgiftspligt eller skattepligt for modtageren, hvorimod en gave af samme værdi til en anden person, kan være skatte- og afgiftsfri.  Det kan derfor være nødvendigt at både gavegiver og gavemodtager har dokumentation for, at gaven og hvem den kommer fra.

Bevis

Derudover kan der overfor f.eks. de øvrige familiemedlemmer være behov for at kunne bevise, at en genstand er givet som en gave, og ikke som f.eks. et arveforskud, der skal modregnes i fremtidig arv eller et lån, der skal tilbagebetales.

Båndlæggelse

En forudsætning for en gave kan være, at gaven er båndlagt – dvs. indsat i et forvaltningsdepot i en bank, til gavemodtager opnår en bestemt alder.

Båndlagte gaver er særlig udbredt, hvor bedsteforældre giver børnebørn gaver, mens børnebørnene endnu er for unge til at måtte få adgang til gaven.

Særeje

En anden meget anvendt forudsætning eller betingelse er, at du som gavegiver, kan bestemme, at gaven, skal tilhører modtageren som særeje.

Når noget gives som særeje, betyder det, at du som gavegiver har bestemt, at gaven ikke skal deles med gavemodtagers ægtefælle, hvis gavemodtager måtte blive separeret eller skilt.

Afhængig af typen af særeje der bestemmes, kan gaven også bestemmes til at tilhøre gavemodtageren uden deling med sin ægtefælles dødsbo, hvis f.eks. ægtefællen dør.

Hvornår bør du oprette et gavebrev?

Du bør oprette et gavebrev, hvis du skal give en person en større gave.

Gavebrevet giver skriftlig dokumentation for gavens overdragelse, hvilket kan være nødvendigt i nogle situationer:

  • Hvis gaven er afgift- eller skattepligtig.
  • Hvis gaven gives med betingelser eller forudsætninger.

Ønsker du at give en gave til en af dine nærmeste, kan du i mange tilfælde gøre det uden, at der skal betales gaveafgift eller skat.

Du skal således ikke oprette et gavebrev ved sædvanlige lejlighedsgaver. En sædvanlig lejlighedsgave kan f.eks. være en fødselsdags-, konfirmations- eller bryllupsgave.

Gavebrev bør dog oprettes ved større gaver, herunder pengegaver over de afgiftsfrie beløb, som til børn pt. er DKK 74.100 (2024).

Hvorfor bør du oprette et gavebrev?

Særeje

Ønsker du at gaven skal tilhøre modtager som dennes særeje, skal du senest samtidig med, at du overdrager gaven gøre gavemodtager bekendt med, at gaven gives i særeje.

For senere at kunne dokumentere, at gaven tilhører gavemodtagers særeje, er du forpligtet til at oprette et gavebrev, som både du og gavemodtager får.

At gaven gives i særeje betyder, at gaven ikke skal deles med gavemodtagerens ægtefælle i tilfælde af separation, skilsmisse og i nogle særejetyper, heller ikke ved død.

Der findes flere særejertyper. De mest almindelige særejetyper er fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje.

Hvis du som gavegiver ikke har bestemt, at gaven skal være særeje, kommer gaven automatisk til at blive delingsformue for modtageren, medmindre gavemodtager har lavet en ægtepagt om særeje med sin ægtefælle.

Delingsformue betyder formuefællesskab, hvilket betyder, at formuens værdi deles ligeligt imellem ægtefællerne ved separation, skilsmisse og død.

Vær opmærksom på, at giver du en fast ejendom i gave, skal dette ske ved tinglysning af et skøde. Et skøde er den tinglysningsmæssige dokumentation for, at den faste ejendom skifter ejer.

Gaver mellem ægtefæller

En gave kan udløse afgiftspligt eller skattepligt. Dette afhænger af gavens størrelse, og af hvem gavemodtageren er.

Ægtefæller kan frit give hinanden gaver uden oprettelse af gavebrev eller gaveægtepagt. Der er ikke skattemæssigt beløbsgrænser for gaver mellem ægtefæller.

Som udgangspunkt kan du derfor altid give din ægtefælle en gave, uden at gaven bliver afgifts- eller skattepligtig. Du behøver heller ikke at oprette et gavebrev, hvis du giver din ægtefælle en gave.

Dog skal du være opmærksom på, at der gælder særlige regler for gaver mellem ægtefæller, hvis du er (eller kommer) under konkurs. For at din ægtefælles kreditorer ikke skal kunne omstøde – dvs. kræve gaven tilbage til konkursboet – skal du kunne dokumentere at to forhold var gældende på overdragelsestidspunktet:

  • Gaven må ikke stå i åbenbart misforhold til den gavegivende ægtefælles økonomi, og
  • Det skal kunne påvises, at gaven ikke har haft indflydelse på den gavegivende ægtefælles betalingsdygtighed.

Begrænsningerne er til for at forhindre, at en økonomisk presset ægtefælle ikke ”gemmer” sin formue hos den anden ægtefælle, så ægtefællens kreditorer mister muligheden for at få dækket deres krav i værdierne. Den tidsbegrænsning der tidligere var, er nu ophævet – og der er derfor ikke længere en tidsfrist for hvor langt tilbage i tid, kreditorerne kan søge gaver leveret tilbage.

Står gaven i misforhold til økonomien i øvrigt?

Det er altid en konkret vurdering, om en gave stå i misforhold til gavegivers økonomi. Forærer du alle dine værdier til din ægtefælle, mister dine kreditorer deres sikkerhed for dækning af deres krav. Har du kreditorer, må du f.eks. ikke forære din hustru dit hus, sommerhus, værdipapirdepoter og størstedelen af dit kontante indestående, og så alene have en mindre formue tilbage, hvis du herefter ikke kan betale din kreditorer.

Mistes betalingsdygtigheden ved gaven?

Det er tilstrækkeligt, at I som ægtefæller kan bevise, at den gavegivende ægtefælle på et tidspunkt efter gavens overdragelse, utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. Du skal som gavegiver kunne bevise, at du på tidspunktet for, at gaven blev givet, kunne betale dine regninger, efterhånden som de forfaldt. At gaven gives, må derfor ikke påvirke din betalingsevne.

Ønsker du, at en gave til din ægtefælle skal være særeje, skal dette være bestemt i en ægtepagt. En ægtepagt er en aftale mellem ægtefællerne, om hvilken formueordning, enten- særeje eller delingsformue – de skal have i ægteskabet.

Udløser gaven en afgift eller skat?

Om en gave er afgifts- eller skattepligtig, afhænger primært af, hvem modtageren er, og hvor stor gaven er.

Du kan give visse gaver uden afgift, da skattemyndighederne har indført en beløbsgrænse for, hvornår der skal betales afgift af en gave. Beløbsgrænserne indeksreguleres årligt.

I 2024 kan du – afgiftsfrit – give dine børn hver DKK 74.100. Gaver over dette beløb, skal der betales afgift af med 15%.

Det afgiftsfrie gavebeløb er pr. person, og hvis I er gift – kan I hver give jeres barn en afgiftsfri gave under beløbsgrænsen.

Her ser du beløbsgrænserne i et skema. Beløbene reguleres årligt.

Afgiftsfri beløbsgrænse (2024) Afgift /Skat
Ægtefæller Ubegrænset 0%
Forældre 74.100 kr. 15%
Bedsteforældre, stedforældre 74.100 kr. 36,25%
Børn, adoptivbørn, stedbørn, børnebørn, visse plejebørn 74.100 kr. 15%
Samlever – efter mere end 2 års samliv 74.100 kr. 15%
Svigerbørn 25.900 kr. 15%
Alle andre 0 kr. Indkomstskat

Visse gaver kan gives afgifts- og skattefrit og visse gaver skal indberettes til skattemyndighederne.

Dokumenter.dk anbefaler derfor, at du inden gave gives overvejer og afklarer, om gaven vil udløse afgift/skat eller ej for modtageren.

Udløser en gave en afgift eller en skat, skal gaven indberettes til Skattestyrelsen via Skattestyrelsens hjemmeside, www.skat.dk

Hvem skal betale afgiften?

Det kan have store økonomiske konsekvenser, hvem der skal afholde gaveafgiften for gaven, dig som gavegiver eller gavemodtageren. Der kan være mange penge at spare, hvis du forholder dig til, hvor meget f.eks. din søn skal have udbetalt af gaven, samt overvejer hvem af jer, der skal bære afgiften.

Hvis gavegiver afholder gaveafgiften i forbindelse med gaven, bliver gaveafgiften mindre. Det er derfor være en god idé at være opmærksom på den økonomiske konsekvens.

Gavegiver skal afholde gaveafgift af den gave der gives, dvs. af nettobeløbet. Gavemodtager skal derimod afholde gaveafgift af det beløb der modtages – dvs. af bruttobeløbet. Er det gavemodtager der af gaven betaler afgiften, bliver den beregnede afgift lavere.

Du kan via skattestyrelsens hjemmeside her, beregne konsekvensen af gaveafgiften, hvis den afholdes af henholdsvis gavegiver og gavemodtager.

Regneeksempel 1

Hvis ønsker at give din søn en pengegave på DKK 500.000, som hjælp til køb af bolig. Gaven gives til dit barn, hvorfor du afgiftsfrit kan give DKK 74.100 til din søn. Resten – dvs. DKK 425.900 – skal der betales 15% i afgift af. 

Her er det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der afholder afgiften. Afholdes afgiften af din søn, skal han betale 15% afgift af DKK 425.900. Gaveafgiften udgør herefter DKK 63.885 som fratrækkes gaven. Din søn får derefter en kontant gave på DKK 436.115.

Regneeksempel 2

Vælger du derimod at give din søn DKK 436.115, men hvor du afholder afgiften, bliver gaveafgiften DKK 54.302,25. Det vil sige, at det koster dig i alt DKK 490.417,25 at give samme beløb – DKK 436.115 til din søn. Der er i den forbindelse opnået en afgiftsbesparelse for dig på DKK 9.582,75.

Hvad indeholder gavebrevet?

Gavebrevet indeholder

  • Gavegiver og gavemodtagers oplysninger
  • Gavens størrelse
  • Beskrivelse af hvordan gavens gives
  • Vilkår for gaven, f.eks. særejebestemmelse
  • Gaveanmeldelse til skattestyrelsen
  • Underskrift

Hvordan bliver gavebrevet gyldigt?

Gavebrevet skal være underskrevet af både gavegiver og gavemodtager for at være gyldigt.

Kan alle give gaver?

Ja, du kan som hovedregel selv bestemme, om du vil give en gave eller ej.

Der er dog visse situationer, hvor du ikke frit kan bestemme om og til, hvem du kan give større gaver.

  • Er du under konkurs eller står du overfor en konkurs, kan større gaver givet til din ægtefælle risikere at blive omstødt, hvis din ægtefælles formue er negativ.
  • Sidder du i uskiftet bo må du ikke give gaver, der formindsker formuen eller forfordeler og ”skævdeler” formuen, imellem din og din afdøde ægtefælles børn.
  • Der gælder følgende, hvis du har arvet din ægtefælle og I i et fællestestamente, har bestemt hvordan arven efter den længstlevende af jer skal fordeles, f.eks. at arven skal deles ligeligt imellem din og din ægtefælles særbørn. I disse situationer er du underlagt visse begrænsninger.

Du må f.eks. ikke giver gaver, der ”skævdeler” formuen, til skade for din ægtefælles livsarvinger.

Det vil sige at du ikke må give dine egne børn store årlige gaver, hvis det formindsker din formue og der med også formindsker din afdøde ægtefælles særbørns arv.

Hvad er forskellen på en gave, et arveforskud og et lån?

Et arveforskud er en forskud på en arv og skal derfor modregnes i den arv, din arving skal arve efter dig, når du er død. Viser det sig, at der er givet for stort et arveforskud i forhold til arvingens arv, skal arvingen ikke betale arveforskuddet tilbage – arvingen modtager blot ikke mere arv.

Et arveforskud kan kun gives til en arving, og det er derfor sædvanligvis kun dine livsarvinger, du kan give et arveforskud.

Du kan ved arveforskud ikke bruge de afgiftsfrie beløb. Årsagen er, at når arven skal gøres op, har dødsboet sit eget afgiftsfrie beløb.

En gave skal derimod ikke modregnes efterfølgende.

Et lån skal betales tilbage og kan være pålagt renter.

Hvis du har flere børn, og ønsker at hjælpe et af dine børn med økonomisk, men samtidig ikke ønsker at forfordele eller ”gøre forskel på” dine andre børn, overvejer mange at oprette et arveforskud. På den måde bliver det beløb, dit ene barn har modtaget modregnet i barnets arv.

Hvis der går lang tid mellem et arveforskud er givet og til arven skal gøres op, fordi du er død, kan det være vanskeligt at beregne hvilket beløb arveforskuds – modtageren skal modregnes med, på grund af prisudviklingen og værdistigning.

Du kan i dette tilfælde i stedet overveje at yde dit barn et rente- og afdragsfrit lån, som forfalder senest ved din død. Med et lån, har I aftale hvilket beløn der skal betales tilbage og aftalt om lånet skal forrentes, samt om det skal afdrages løbende eller indfries på en gang.

Regneeksempel 3

Datter har et akut behov for DKK 300.000. Du vil som mor, vil gerne hjælpe din datter, men du har to andre børn, som du ikke vil snyde. Omvendt har du heller ikke likviditet til at kunne give alle dine tre børn DKK 300.000 på én gang.

For ikke at skabe splid imellem dine børn, vælger du at enten skal give din datter et arveforskud eller yde hende et lån på de DKK 300.000.

Lån

Med et familielån kan du vælge at låne din datter DKK 300.000 rente- og afdragsfrit. Din datter låner derfor de DKK 300.000, som hun står og mangler lige nu. Lånet skal indfries når du beder hende om det – dvs. et anfordringslån, og senest ved din død. Din datter kan dog når som helst vælge at indfri sin gæld.

Når du dør, bliver lånet medregnet i dit dødsbo som et tilgodehavende, og bliver derfor krone til krone modregnet den arv, din datter ellers skal have. Hvis din datters arv er mindre end DKK 300.000 – vil hun skulle betale de resterende penge fra lånet tilbage til dit dødsbo. Du låner DKK 300.000 til din datter og får DKK 300.000 retur.

Arveforskud

Vælger du i stedet at give din datter et arveforskud på DKK 300.000, vil din datter ikke skulle betale pengene tilbage til dig, men arveforskuddet skal indregnes i din formue med den aftalte regulering /tilskrivning, og derefter modregnes din datters arv efter dig.

Kommer du i en situation, hvor du får brug for pengene – kan du ikke kræve dem tilbage, før du er død.

Hos Dokumenter.dk kan du også lave et gældsbrev om familielån og arveforskudskontrakt.

Gavebrevet er udarbejdet af advokat Mette Beck Kofoed, som til hverdag beskæftiger sig med rådgivning af privatpersoner. Mette har stor erfaring med familieformueretten, dødsbobehandling, arveplanlægning og ejendomshandler. Mette hjælper hvert år mange klienter med udarbejdelse af gældsbreve, familielån og gavebreve.

Udarbejdet af
Mette Beck Kofoed Advokat PrivatretsAdvokaterne Kontaktinformation Telefon: 45 33 18 30 kontakt@dokumenter.dk

Vær færdig på 5 minutter

1. Fuldfør guiden

2. Modtag dokument

3. Kvalitetsstemplet af Advokater

Start dokumentguide
Gavebrevet indeholder bl.a.
  1. Gavegiver og gavemodtagers oplysninger
  2. Gavens størrelse
  3. Beskrivelse af hvordan gavens gives
  4. Vilkår for gaven, f.eks. særejebestemmelse
  5. Gaveanmeldelse til skattestyrelsen
  6. Underskrift