Fremtidens advokat – 6 gode grunde til digitalisering du bør vide som advokat
Hvordan skaber du fremtidens advokatforretning? I denne artikel gennemgår vi 6 gode grunde til digitalisering du bør vide som advokat
Digitalisering i advokatbranchen
Der er sket rigtig meget i advokatbranchen de seneste år. Digitalisering af tinglysning, indførslen af minretssag.dk, den nye domsdatabase og ikke mindst et bredt udvalg af nye digitale legal tech værktøjer, der på hver deres måder tilbyder digitalisering af advokatens arbejde.
En digitalisering, der medfører, at levering af juridiske ydelser ikke nødvendigvis er forbeholdt advokater.
Skal du som advokat holde fast i de traditionelle advokatydelser, skal du konkurrere på pris eller skal du finde en helt tredje model for at være konkurrencedygtig, tiltrække medarbejdere og have en lukrativ forretning?
I denne artikel sætter vi fokus på, hvordan du kan skabe fremtidens advokatforretning.
Alt hvad der kan blive digitaliseret, vil blive digitaliseret
6 gode grunde til digitalisering du bør vide som advokat
I det følgende gennemgås seks påstande, du som advokat med fordel bør kende og forholde dig til, hvis du vil skabe en attraktiv og fremtidssikret digitaliseret advokatforretning.
- Alt hvad der kan digitaliseres, vil blive digitaliseret
- Traditionelle advokatydelser er ikke kommet for at blive
- Advokatens kompetencer skal på toppen af digitalisering
- Kvalitet og digitalisering er på samme hold
- Fastholdelse af unge advokater kræver digitalisering
- Digitalisering behøver ikke være svært og dyrt
1. Alt hvad der kan digitaliseres, vil blive digitaliseret
Den første præmis, du som advokat er nødsaget til at acceptere, er, at alt hvad der kan blive digitaliseret, vil blive digitaliseret. Det er en kendsgerning, som gælder for advokater. Allerede i 2016 fastslog en rapport fra Boston Consulting Group, at legaltech i fremtiden vurderes at kunne erstatte mellem 30-50% af alt det standardarbejde, der udføres af advokatfuldmægtige og junior advokater.
Hvordan kan det være tilfældet?
Brugen af nye digitale værktøjer blev speedet op under corona-pandemien. Corona-pandemien har derfor været med til at skubbe til digitaliseringen i advokatbranchen. Men der er lang vej endnu.
For godt nok har corona-krisen fået stort set alle advokater til at være – om ikke trygge – så bekendte med værktøjer som Teams, Zoom og Google Meet. Men når det kommer til andre digitale værktøjer, så møder udbyderne af disse desværre fortsat modstand i advokatbranchen. Og det er synd, for andre – måske konkurrerende – brancher omfavner de digitale værktøjer som en belejlig mulighed for at udvide deres forretningsområde og trænge ind på advokatens marked.
Spillerne inden for LegalTech vil fortsætte med at vokse sig større og stærkere og spise af et milliardmarked, de traditionelle advokathuse tidligere havde monopol på. Bjarne Schøn, direktør i rådgivningsvirksomheden DiTra
Uanset, hvor gerne advokater vil holde fast på deres hidtidige arbejdsmetoder og kendte manuelle processer, så er det en kendsgerning, at digitalisering vil overhale indenom. Digitaliseringen er derfor et tog, som advokater er nødsaget til at hoppe på, hvis de ikke vil blive efterladt på perronen.
Offentlige systemer bliver digitaliseret og tilgængelige og traditionelle advokatydelser kan nu udbydes af flere typer af rådgivere og online tjenester.
De seneste års medvind i advokatbranchen har dog bevirket, at advokater ikke oplever det som en nødvendighed at digitalisere deres arbejdsgange.
Påstanden herfra vil derfor være, at dette ikke er et udtryk for at digitalisering ikke er nødvendigt i advokatbranchen. Det er bare et midlertidigt udtryk for et manglende oplevet behov for digitalisering i advokatbranchen.
Advokater, der ikke hopper på toget, vil stå tilbage på perronen, og det er blot et spørgsmål om tid.
2. Traditionelle advokatydelser er en døende race
Det må efterhånden være en kendsgerning, at traditionelle advokatydelser bliver lavet mere og mere af andre end advokater. Med det menes, at advokater ikke længere (i samme grad) kan have en lukrativ forretning ved at udbyde stiftelse af selskaber, tinglysning af skøder, køberrådgivning, testamenter og mange andre standardiserede ydelser.
Årsagen hertil er flere ting, men den primære årsag til det er, at digitaliseringen har gjort, at disse opgaver er kommet tættere på den ”almindelige gør-det-selv dansker” og ikke mindst tættere på den ”almindelige rådgiver”.
Digitalisering af tinglysningssystemet har f.eks. gjort det nemt for alle at lære at tinglyse skøder, digitalisering af anmeldelser hos Erhvervsstyrelsen har gjort det nemmere at lære at stifte et selskab og digitalisering af kontraktudarbejdelse gjort det nemmere at lave juridiske dokumenter, der ellers er uden for ens kernekompetence.
Med andre ord er traditionelle advokatydelser gået fra at være blue ocean til at være red ocean. Men er advokaten så blevet overflødig? – Nej bestemt ikke!
3. Advokatens kompetencer skal på toppen af digitalisering
Advokaten skaber bl.a. værdi ved overblik i komplekse sager, forhandling og løsning af tvister. Derfor vil advokaten utvivlsomt altid have sin berettigelse, men den moderne advokat skal finde sin berettigelse sammen med digitaliseringen. Rettere sagt skal advokaten finde sin berettigelse på toppen af digitaliseringen.
Som påstået ovenfor, er de traditionelle advokatydelser ikke en lukrativ forretning for advokaten. En strategi om alene at konkurrere på pris for traditionelle advokatydelser er en dødssejler. Digitaliseringen af traditionelle advokatydelser har gjort at udbuddet er bredt og kvaliteten er maksimeret.
Advokaten skal derfor finde et andet udbud af ydelser, der gør det attraktivt for kunden og berettiger til en høj pris.
Der findes sikkert mange veje og modeller, men en oplagt forretningsmodel kan være, at advokaten dels går bort fra den traditionelle timepris og dels bruger digitale værktøjer til at lave standardydelser, men med rådgivning og specialisering på toppen.
Med de rette digitale værktøjer kan standardydelser automatiseres og laves på en brøkdel af den normale tid samt laves af mindre løntunge medarbejdere. På denne måde kan advokaten tilbyde et bredt spekter af standardydelser til faste priser, der gør det trygt for kunden.
Med de rette digitale værktøjer kan advokaten tillige bruge tiden på det som virkelig skaber værdi for kunden og skaber advokatens berettigelse i markedet, nemlig den dybe og specialiseret juridiske rådgivning, der kræver advokatens særlige kompetencer. Denne kan prissættes uden skelen til ellers konkurrerende digitale standardydelser, da der ikke er tale om en standardydelse.
4. Kvalitet og digitalisering er på samme hold
En afgørende faktor for at komme godt i gang med digitaliseringen af et advokatfirma, er positivt at acceptere at digitale løsninger faktisk er en yderligere kvalitetssikring af advokatens arbejde.
- Opdateret data kan f.eks. hentes ”live” fra offentlige databaser.
- Kontrakter kan laves ud fra ajourførte skabeloner.
- Underskrifter kan indhentes digitalt med cpr-validering.
Det er alt sammen med til at lette traditionelle processer og manuelle arbejdsgange.
Uanset hvor gerne vi vil tro på, at den menneskelige hjerne er bedre end automatiserede processer i alle arbejdsgange, så er det på tide at acceptere, at digitalisering og kvalitetssikring går hånd i hånd.
Kvaliteten af advokatens arbejde kan med andre ord nå nye højder, hvis advokaten accepterer og implementerer digitale værktøjer i sine arbejdsgange.
5. Fastholdelse af unge advokater kræver digitalisering
Rekruttering og fastholdelse af unge advokater og talenter kræver, at de bliver mødt med en virkelighed, der matcher deres forventninger. De skal ikke forføres at tomme løfter om work-life-balance, fleksibilitet og digitalisering, der ikke realiseres i praksis.
Fastholdelse af medarbejdere kræver derfor bl.a., at de har rent faktisk har de digitale værktøjer, der gør deres arbejdsgange effektive og automatiserer rutineopgaver.
Det er derfor ikke nok at advokatfirmaet har en politik om digitalisering eller at der opfordres til innovation, hvis ledende medarbejdere i virksomheden reelt set forhindre implementeringen af digitale værktøjer, fordi de hænger fast i de metoder og den kultur, som de har fået ind under huden i en tid uden de samme digitale muligheder.
Advokatfirmaer bør derfor være meget opmærksomme på, at de unge medarbejdere bliver mødt i deres forventninger om digitale og innovative værktøjer.
6. Digitalisering behøver ikke være svært og dyrt
Af Karnovs brancherapport ”Fremtidens jurist” fra 2021 konkluderes det bl.a., at mange juridiske organisationer taler om integrering af teknologi, men gør det selv i mindre grad. Digitalisering og legal tech bliver kommunikeret til at promovere virksomheden, mere end de rent faktisk anvender avanceret teknologi i de daglige opgaver. Fænomenet har fået betegnelsen ”tech washing”.
Der er dog ingen tvivl om, at der i advokatbranchen er vilje til at implementere digitalisering, men implementeringen bliver hurtigt tabt i forkromede løsninger og dagligt fakturerbart arbejde.
En anden stor barriere for digitalisering i advokatbranchen er, at mange advokatvirksomheder er af den opfattelse, at de selv skal opfinde den dybe tallerken og udvikle avancerede digitale værktøjer selv.
Næsten halvdelen (47 %) af de skandinaviske jurister mener, at der i branchen findes tech washing – hvor juridiske virksomheder kommunikerer, at de benytter ny, innovativ teknoligi, men uden egentlig at implementere det i arbejdsprocesserne. Fremtidens jurist 2021, Brancherapport, Karnov Group
Men digitale værktøjer er uden for advokatens spidskompetence, de er dyre, avancerede og skal vedligeholdes og opdateres. Derfor ender det ofte ud i ingenting, og det er synd, for det behøver hverken at være svært eller dyrt at digitalisere en advokatforretning.
Det bedste råd for at komme i gang er at fokusere på det enkle. Find værktøjer der allerede eksisterer i markedet og som kan bringe opgaven måske 80 % i mål. Så kan de sidste 20 % af opgaven netop udgøres af dyb rådgivning på toppen.
En oplagt implementering af digitalisering i et advokatfirma er digitalisering og automatisering af advokatfirmaets paradigmesamling. Her vælger mange advokatfirmaer selv at udvikle en digital løsning, der bygger på deres egne paradigmer, da det er opfattelsen, at de er helt unikke og de bedste i landet. De er utvivlsom gode og gennemarbejdede, men er det virkelig den mest oplagte løsning?
Egne systemer og værktøjer skal for det første implementeres – Hvem skal gøre det? Og så skal de vedligeholdes og ajourføres – Hvem skal gøre det?
Anbefaling – Keep it simple!
Et oplagt alternativ er derfor at implementere en standard løsning, der allerede fungerer, bliver teknisk vedligeholdt og fagligt ajourført.
Du kan nemt spare 50 % af tiden med automatiserede paradigmer.
Dog ikke hvis du er bange for at bruge dem, fordi du er i tvivl om, hvorvidt de er ajourført.
Heller ikke hvis de aldrig er blevet implementeret, da det var kontorets specialistadvokat, der skulle gøre det, men som sjovt nok hellere vil udføre arbejde for kunden. så kunden er tilfreds og der kommer penge i kassen nu og her.
Start derfor med de enkle eksisterende løsninger. Det behøver ikke at være særligt udviklet højteknologisk digitalisering, der imponerer den vildeste legal tech it-ingeniør.
Tag udgangspunkt i værktøjer, der effektiviserer advokatens eksisterende arbejde. Værktøjer der er nemme at implementere og som ikke skal vedligeholdes internt og som benyttes af andre, der ligner dig selv.