Rykkerskrivelse

Skabelon til rykkerskrivelse

Her kan du nemt lave en rykkerskrivelse, hvis dine kunder f.eks. ikke har betalt en faktura til tiden. Udfyld online og modtag med det samme. I guiden kan du nemt til og fravælge relevante forhold, herunder f.eks. rykkergebyr og renter.

Hvad skal en rykkerskrivelse indeholde

En rykkerskrivelse kan være alt fra en venlig påmindelse til en formel rykker, der indeholder gebyrer og inkassovarsel. Med vores intelligente guide, kan du udarbejde din rykkerskrivelse, så den passer til netop din situation og dine ønsker.

Rykkerskrivelsen indeholder bl.a.:

• • Skyldner og kreditor

• • Oplysning om beløb

• • Renter og rykkergebyr

• • Mulighed for kompensationsbeløb

• • Samt øvrige relevante bestemmelser.

Renter af det skyldige beløb

Reglerne om renter er reguleret i renteloven. Af renteloven fremgår, at du som kreditor/fordringshaver har ret til renter af beløb, der ikke er betalt til tiden.

Der skal i henhold til renteloven skal renter fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen. Forfaldsdagen er den dag, hvor det skyldige beløb forfaldt til betaling, altså den seneste dag, hvor beløbet skulle betales. Forfaldsdagen bør f.eks. fremgå af en faktura.

I andre tilfælde, hvor forfaldsdagen ikke er fastsat i forvejen, skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da fordringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldneren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagelsen af anmodningen.

Uanset dette, skal der senest betales renter fra den dag, hvor du som kreditor har indgivet en stævning til retten.

Hvad skal der betales i renter

Renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 8 pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år.

Hvis skyldner er erhvervsdrivende, så kan du kræve en højere rentesats, men overfor private skyldnere, kan der ikke kræves en højere rente. Du har som kreditor bevisbyrden for, at en aftale er indgået med en erhvervsdrivende og ikke en privat.

Rykkergebyr og inkassogebyr

Du har som udgangspunkt ret til at opkræve rykkergebyr, når du sender en rykkerskrivelse.

Der kan kræves et rykkergebyr på højst 100 kr. for hver rykkerskrivelse, dog højst for 3 skrivelser vedrørende samme ydelse. Der kan kun kræves gebyr for rykkerskrivelser, som er sendt med mindst 10 dages mellemrum.

Der kan ligeledes kræves ét inkassogebyr på højst 100 kr.

Du kan derfor i alt opkræve 3 rykkergebyrer á 100 kr. og 1 inkassogebyr a´100 kr.

Kompensationsbeløb

Er skyldneren en erhvervsdrivende, så kan du som fordringshaver kræve, at skyldneren betaler et såkaldt kompensationsbeløb. Kompensationsbeløbet er et fast beløb, der er til dækning af dine inddrivelsesomkostninger.

Det er justitsministeren, der fastsætter de nærmere regler om kompensationsbeløbet, herunder det maksimale beløb, som du som fordringshaver kan kræve betalt som kompensationsbeløb.

Det maksimale kompensationsbeløb er på 310 kroner, men kan godt være højere, hvis det på forhånd er aftalt mellem to erhvervsdrivende, herunder f.eks. i dine salgs- og leveringsbetingelser. Du kan læse mere om salgs- og leveringsbetingelser her.

Kompensationsbeløbet kan opkræves i tillæg til det skyldige beløb, hvis forfaldsdatoen (betalingsdagen) er overskredet. Det er ikke et krav, at der forinden er udsendt en rykkerskrivelse.

Hvem har udarbejdet rykkerskrivelsen på dokumenter.dk?

Rykkerskrivelsen er udarbejdet af Bjørn Wittrup, som er certificeret insolvensadvokat og medlem af Gældsstyrelsens Advokatpanel. Gældsstyrelsen benytter derfor Bjørn som advokat i konkurssager, hvor Gældsstyrelsen er konkursrekvirent.

Senest har Bjørn ført en række sager om konkurskarantæne, både som kurator og i sager, hvor han har repræsenteret den sagsøgte virksomhedsledelse.

Bjørn har møderet for Højesteret.