Lav nemt og sikkert en fyldestgørende lejekontrakt om leje af kontorpladser.
En lejekontrakt omhandlende leje af kontorpladser er en skriftlig juridisk kontrakt mellem udlejer og lejer.
Formålet med lejeaftalen er at fastlægge betingelserne for, hvad det lejede udgør, hvilke brugsrettigheder der er knyttet til det lejede, udgifterne forbundet til lejeaftalen, lejeaftalens ikrafttrædelse og ophør samt øvrige forhold.
Det er utroligt vigtigt at lave en lejekontrakt, når man skal leje eller udleje kontorpladser, så der er klare retningslinjer for aftalen. Der er nemlig ikke lovgivning der regulerer aftaler om kontorpladsleje. Såfremt der skulle opstå tvister mellem parterne, kan disse således løses med udgangspunkt i den af begge parter accepterede lejekontrakt.
Eventuelle spørgsmål om eksempelvis vedligeholdelse, istandsættelse, kontorinventar, ikrafttrædelse, opsigelse og leje skal således fuldstændig klarlægges i aftalen.
Såfremt parterne ikke udarbejder en lejeaftale om kontorpladsleje, er der intet grundlag for regulering af aftalen, idet Erhvervslejeloven ikke finder anvendelse, når der er tale om udlejning af kontorpladser. Det er således afgørende, at parterne nøje aftaler, hvad der skal gælde for deres aftale, da det er det eneste man har at tage udgangspunkt i, i tilfælde af der skulle opstå tvister mellem parterne. Hvis der er tale om udlejning af lokaler, vil Erhvervslejen derimod som udgangspunkt finde anvendelse.
I lejeaftalen reguleres en række forhold, som det er vigtigt, at parterne nøje gennemlæser, inden kontrakten underskrives. Følgende er nogle af de forhold, der reguleres i en lejekontrakt om leje af kontorpladser fra Dokumenter.dk:
1. Parterne
Identifikation af parterne i aftalen, dvs. lejer og udlejer.
2. Fastlæggelse af de lejede kontorpladser
Angivelse af oplysninger om det lejede, dvs. antallet af lejede kontorpladser og adressen kontorpladserne er beliggende på.
3. Brugsrettigheder knyttet til kontorlejepladserne
Angivelse af, hvad kontorpladserne må anvendes til, istandsættelsen af kontorpladserne samt eventuelle fællesfaciliteter og møbler kontorpladserne har adgang til. Det angives i øvrigt, hvem der er erstatningsansvarlig for eventuelle skader.
4. Økonomi for så vidt angår kontorlejepladserne
Fastlæggelse af lejen der betales for kontorpladserne, regulering af lejen samt fordeling af andre udgifter i tilknytning til kontorpladserne.
5. Depositum
Angivelse af depositum for kontorpladserne.
6. Lejemålets ikrafttrædelse og ophør
Fastlæggelse af lejemålets ikrafttrædelse samt opgør, herunder fastlæggelse af eventuelle uopsigelighedsperioder.
7. Øvrige forhold
Fastlæggelse af andre relevante forhold i tilknytning til leje af kontorpladserne, herunder eksempelvis lejers overholdelse af almindelige ordensregler, der gælder for ejendommen, ansvar for skader og værneting for tvister i relation til lejekontrakten.
Lejekontrakten af kontorpladser er udarbejdet af Mathias Tegen.
Mathias er advokater med speciale i fast ejendom og har omfattende erfaring indenfor boliglejeret, erhvervslejeret og transaktioner.
Mathias arbejder til dagligt hos advokatfirmaet Donatzky & Partnere i København.
1. Fuldfør guiden
2. Modtag dokument
3. Kvalitetsstemplet af Advokater