Afskedigelsesnævnet: Afskedigelse af medarbejder med over 40 års anciennitet, der var varslet ned i løn, var saglig

Først lidt baggrundsviden

Har man som arbejdsgiver behov for at forringe de vilkår, som ellers er aftalt med en medarbejder, kan dette i mangel af enighed mellem parterne kun ske ved, at ændringen varsles overfor medarbejderen med respekt af det varsel, som medarbejderen ville have krav på i forbindelse med en opsigelse fra virksomhedens side.

Afviser medarbejderen at skulle arbejde på de forringede vilkår efter varslingsperiodens udløb, er medarbejderen berettiget til at anse varslingen fra virksomhedens side som en opsigelse af ansættelsesforholdet. I den situation fratræder medarbejderen herefter sin stilling, når varslingsperioden er udløbet.

En forringelse af medarbejderens ansættelsesvilkår kan fx handle om, at man ønsker at nedsætte lønnen til medarbejderen eller om en nedsættelse af arbejdstiden med deraf følgende lønnedgang.

Kan man som arbejdsgiver i den situation ikke godtgøre, at begrundelsen for varslingen er saglig, kan man risikere at blive mødt med et krav om godtgørelse for usaglig opsigelse.

Et krav om godtgørelse for usaglig opsigelse kan fx baseres på en hjemmel herom i funktionærloven, i en overenskomst, forskelsbehandlingsloven, ligebehandlingsloven eller den særlige ”25-års regel” som giver medarbejdere med en anciennitet på over 25 år en særlig afskedigelsesbeskyttelse fx ved opsigelse som følge af arbejdsmangel eller af økonomiske årsager.

Opsiges en medarbejder i strid med 25-års reglen, koster dette sædvanligvis arbejdsgiver en godtgørelse til den opsagte medarbejder på i størrelsesordenen 1 uges løn pr. ansættelsesår.

De faktiske omstændigheder i sagen for Afskedigelsesnævnet

Den sag, som Afskedigelsesnævnet har behandlet, drejede sig om en tandlægeklinik, som allerede på grundlag af en vigende omsætning i 2019 af klinikkens revisor blev rådet til at reducere klinikkens udgifter til klinikassistentlønninger.

Fra den 13. marts til den 20. april 2020 måtte klinikken delvist lukke ned på grund af COVID-19 som følge af særlige restriktioner fra Sundhedsstyrelsens side, som indebar, at tandlægeklinikker i denne periode alene måtte udføre såkaldte “kritiske behandlinger”.

Klinikken kunne under sagen dokumentere, at omsætningen på klinikken i de første 4 måneder af 2020 lå ca. 1,2 mio. kr. under omsætningen for den tilsvarende periode i 2019, og selv efter, at der fra slutningen af april 2020 gradvist blev åbnet op for behandlinger af patienter på tandlægeklinikkerne igen, bar aktiviteten på klinikken i slutningen af april 2020 præg af, at en del patienter, herunder navnlig ældre patienter, på grund af frygten for at blive smittet med COVID-19 undlod at søge behandling på klinikken. Efter nedlukningen modtog klinikken ca. kr. 196.000 i lønkompensation efter de særlige COVID-19 støttebestemmelser.

Fra klinikken side havde man løbende holdt medarbejderne grundigt informeret om klinikkens økonomiske situation.

Den 29. april 2020 modtog klinikken en mail fra klinikkens revisor, hvor revisoren anbefalede, at man fra klinikkens side skulle reducere lønudgifterne til klinikassistenterne, og at det var vigtigt, at man straks skulle forsøge at rette kapaciteten til. Revisoren påpegede i øvrigt, at klinikkens resultater for klinikejerne var for lavt i forhold til, hvad ansatte tandlæger oppebærer i løn.

På dette tidspunkt havde man allerede fra klinikken side taget initiativ til at holde dels et personalemøde med alle medarbejderne og dels individuelle samtaler med hver enkelt medarbejder om, hvordan de evt. på frivillig basis kunne bidrage til at hjælpe til med at rette op på klinikkens økonomi via aftaler enten om lønnedsættelse eller om øget arbejdstid uden tilsvarende forhøjelse af lønningerne.

Den klinikassistent, som via HK efterfølgende indbragte sagen for Afskedigelsesnævnet, havde over 40 års anciennitet på klinikken, og ønskede ikke at acceptere at indgå en frivillig aftale om lønnedgang.

I forlængelse heraf valgte man fra klinikkens side den 30. april 2020 med 6 måneders varsel at varsle klinikassistenten 10 % ned i løn, hvilket klinikassistenten afviste at acceptere, hvorfor hun valgte at betragte varslingen som en opsigelse af hendes ansættelsesforhold fra klinikkens side til fratrædelse den 31. oktober 2020.

Ud af de 8 klinikassistenter, der var ansat på klinikken, valgte 1 klinikassistent at fratræde og en anden blev opsagt. Blandt de tilbageværende 6 klinikassistenter indgik klinikken frivillige aftaler om enten lønnedgang på ca. 10 % eller øget arbejdstid uden lønforhøjelse med 3 af disse. De resterende 3 klinikassistenter – heriblandt klinikassistenten, som indbragte sagen for Afskedigelsesnævnet via HK – blev varslet ned i løn med ca. 10 %.

Hvorfor fandt HK, at klinikassistenten skulle tilkendes en godtgørelse?

Efter HK’s opfattelse havde arbejdsgiveren ikke dokumenteret, at der behov for at varsle klinikassistenten ned i løn. Arbejdsgiveren burde desuden havde taget højde for klinikassistentens høje anciennitet, herunder medarbejderens særlige afskedigelsesbeskyttelse efter 25-års reglen især set i forhold til, at en nedvarsling af hendes løn kun ville medføre en beskeden besparelse.

Endelig var HK af den opfattelse, at COVID-19 situationen ikke kunne begrunde nedvarslingen af klinikassistentens løn, idet klinikken dels modtog lønkompensation under nedlukningen, og dels havde tandlægeklinikkerne i slutningen af april 2020, hvor klinikassistenten blev opsagt, fået lempet betingelserne af sundhedsmyndighederne for igen at kunne holde klinikkerne åbne.

Afskedigelsesnævnet kom arbejdsgiveren til undsætning

Den Opmand (Højesteretsdommer), som afgjorde sagen i Afskedigelsesnævnet, fandt ikke, at der var grundlag for at kritisere klinikkens opsigelse af klinikassistenten.

Dokumentationen var i orden

Efter Opmandens vurdering havde klinikken dokumenteret, at klinikkens økonomiske forhold nødvendiggjorde, at man tog initiativ til at opnå besparelse på klinikkens lønudgifter.

Det er forholdene på opsigelsestidspunktet, som er afgørende

Uanset, at der i slutningen af april 2020 var lempet på restriktionerne fra sundhedsmyndighederne side, vurderede Højesteretsdommeren, at når man tog usikkerheden med i betragtning af, hvordan COVID-19 pandemien ville kunne påvirke klinikkens omsætning i resten af året, var der ikke grund til at kritisere, at man fra klinikkens side besluttede at tage initiativer med henblik på at tilpasse klinikkens økonomi.

Betydningen af klinikassistentens lange anciennitet

Selvom opsagte medarbejdere med mere end 25 års anciennitet i opsigelsessager, der behandles i Afskedigelsesnævnet, tillægges en særlig afskedigelsesbeskyttelse, hvis en opsigelse skyldes arbejdsmangel eller økonomiske årsager, blev dette på ingen måde udslagsgivende i sagen.

Opmanden valgte nemlig at lægge vægt på, at det er legitimt, at en arbejdsgiver, der skal gennemføre lønbesparelser, forsøger at undgå afskedigelser og i stedet søger at opnå de tilsigtede besparelser ved, at alle medarbejdere pålægges at bidrage ligeligt hertil. Og i den sammenhæng fandt Opmanden ikke, at den opsagte klinikassistent med mere end 40 års anciennitet skulle friholdes fra at bidrage til forbedringen af klinikkens økonomi på lige fod med hendes tilbageværende kollegaer.

Nyttige links

Du kan læse Afskedigelsesnævnets kendelse her. I denne FAQ kan du læse mere om reglerne for ændring af ansættelsesvilkår, og i denne FAQ kan du læse mere om opsigelse af medarbejder.