Dataforklaring

Værktøjet udvikles løbende og da der er tale om en beta-version hører vi meget gerne om der måtte være unøjagtigheder og/eller ønsker til forbedringer.

Dokumenter.dk indhenter data fra offentlige datakilder som f.eks. tinglysning.dk, CVR og ejendomsinformation.

Vi gør meget for at udvikle og sikre, at alle informationer, funktioner og selvbetjeningsværktøjer er opdaterede, korrekte og præcise.

Det er dog ingen garanti for, at der ikke kan være systemfejl, regnefejl, taste- og trykfejl, fejl i offentlige datakilder, mangler, undladelser eller på anden måde være sket ændringer, som gør, at informationerne på hjemmesiden er ufuldstændige, fejlagtige, forældede eller misvisende. Det bemærkes endvidere, at der kan være sket ændringer for de pågældende personer og virksomheder som endnu ikke er noteret i de offentlige datakilder.

Derfor fraskrives der ethvert ansvar for sådanne fejl og mangler og for eventuelle tab forbundet med brug af de udstillede data.

1. Formue – Brutto

Det bemærkes, at der kan være betydelige skjulte gældsposter og/eller aktiver i form af f.eks. biler, kolonihaver, samlinger (vin, ure, malerier osv.), aktie- og obligationsbeholdninger som alene vil være kendte for personen selv.
Eventuel pensionsformue indgår ikke i opgørelsen.

Beregnes ud fra de offentlige data vi kender i henhold til friværdi af fast ejendom og andel af egenkapital i selskaber hvor en person er legal ejer.

For så vidt angår fast ejendom benyttes seneste kendte offentlige ejendomsvurdering og tinglyst gæld i ejendommen.

Der ikke er taget højde for eventuelle afdrag på den tinglyste gæld, ligesom en handelsværdi af en ejendom kan afvige fra den offentlige ejendomsvurdering.

For så vidt angår andel af egenkapital i selskaber benyttes opgivet legal ejerandel i Ejerregisteret i forhold til senest offentliggjorte regnskab for pågældende selskab.

Det præciseres, at der ikke er taget højde for eventuel goodwill, eventuelle skjulte reserver, forbehold i regnskaberne m.v.. Der er endvidere ikke korrigeret for eventuelle skatter.

2. Formue – Efter skat

Beregnes ud fra ”Formue – brutto”. Friværdi af al fast ejendom indgår 100%.
Det bemærkes at eventuel friværdi i boliger og sommerhuse typisk vil være skattefri, mens eventuelle gevinster på  forældrekøbslejligheder, udlejningsejendomme m.v. vil være skattepligtige.
Vi har ikke pt. mulighed for at skelne heri. Skatten beregnes som 42% af andel af egenkapital i selskaber fratrukket kapitalandelenes anslåede nominelle værdi.
Den nøjagtige erhvervelsespris af pågældende ejerandele kan dog afvige markant fra den anslåede nominelle værdi.

3. Samhørsforhold
Den eller de personer som pågældende ejer den anslåede hovedadresse med, typisk en ægtefælle, samlever eller familiemedlem.

4. Vægtet areal
Boligareal med tillæg af 40% af anført kælderareal. Der kan være store variationer i anvendeligheden af kælderen.

5. Indikativ ejendomsværdi
Senest offentliggjorte ejendomsvurdering fra Vurderingsstyrelsen. Handelsværdien kan afvige fra den offentlige ejendomsvurdering, men giver en god indikation på ejendommens værdi.

6. Indikativ restgæld
Opgørelse over tinglyst gæld i ejendommen. Der ikke er taget højde for eventuelle afdrag på den tinglyste gæld. Eventuelle ejerpantebreve der er lyst til fordel for ejerne (og ikke f.eks. til en bank) medregnes ikke. Alt efter medgået tid siden seneste tinglysning vil den reale restgæld være mindre end den her opgjorte.

7. Indikativ friværdi
Opgøres som indikativ ejendomsværdi fratrukket indikativ restgæld.

8. Konkurser
Konkurs af et selskab mens man sad i ledelsen eller 12 måneder efter udtrædelse af ledelsen

9. Legal ejerandel

Faktisk ejerskab. Man ejer pågældende selskab direkte. Alle personer og virksomheder, der ejer mindst 5 % af et selskabs kapital eller stemmeret, skal registreres hos Erhvervsstyrelsen 

10. Reel ejerandel

Indirekte ejerandel som ejes gennem et andet selskab, typisk et holdingselskab. Reelle ejere er fysiske personer, der i sidste ende indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af en virksomhed.