16. maj 2012
I forbindelse med salg af anparter i et selskab var
aftalt, at sælgeren skulle have udbetalt løn, idet sælgeren dog i
stedet kunne vælge at fremsende faktura. Det lagdes til grund, at
der ikke var nogen realitet i udtrykket "løn" og anvendelsen af
ansættelsesretlig terminologi som "ansat" og "fritstillet", idet
der ikke var vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, men
vederlag for anparterne. Idet anpartshavere i et anpartsselskab
eller aktionærer i et aktieselskab heller ikke i øvrigt kan anses
for at have noget "tjeneste- eller samarbejdsforhold" til deres
selskaber, fandt reglen i markedsføringslovens § 19 om
erhvervshemmeligheder ikke anvendelse.
»10. maj 2012
Spørgsmål om, hvorvidt en ansat ejendomsmægler havde
handlet illoyalt overfor sin arbejdsgiver forud for og i
forbindelse med den pågældendes opsgielse af sin stilling og
opstart af egen ejendomsmæglervirksomhed, herunder om der var sket
uberettiget brug af arbejdsgiverens varemærke.
»