Tilføj til favoritter

Varsling af vilkårsændringer efter erhvervslejelovens § 14

Lav hurtigt og sikkert en varsling af vilkårsændringer på få minutter. Denne skabelon kan bruges, når udlejer ønsker at varsle vilkårsændringer i erhvervslejekontrakten efter erhvervslejelovens § 14.

Varsling af vilkårsændringer efter erhvervslejelovens § 14

Denne skabelon kan bruges, når udlejer ønsker at varsle vilkårsændringer i erhvervslejekontrakten efter erhvervslejelovens § 14. Skabelonen gør det nemt for dig som udlejer at varsle vilkårsændringerne, og samtidig sikre dig, at din varsling indeholder de nødvendige oplysninger for at være gyldig.

Hvad er vilkårsændringer efter erhvervslejelovens § 14?

Vilkårsændringer medfører, at de vilkår der blev aftalt da erhvervslejekontrakten blev indgået ændres efter en årrække. Hvis du som udlejer ikke kan blive enige med din lejer om de nye lejevilkår efter I har været i forhandling, vil du kunne opsige lejeren med mindst 6 måneders varsel.

Erhvervsbeskyttede lejemål

Du kan som udlejer ikke varsle vilkårsændringer, når der er tale om erhvervsbeskyttede lejemål. Erhvervslejemålet er erhvervsbeskyttet, når virksomhedens stedlige forbliven i ejendommen er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden.

Hvornår kan du som udlejer varsle vilkårsændringer?

Når der er gået mindst 8 år efter lejeperiodens begyndelse, kan du varsle vilkårsændringer. Hvis du tidligere har varslet vilkårsændringer, vil en ny vilkårsændring tidligst kunne få virkning 8 år efter sidste ændring trådte i kraft. I det tilfælde, hvor der tidligere er sket regulering til markedslejen, vil en vilkårsændring tidligst kunne få virkning 4 år efter det tidspunkt, hvor lejeforhøjelsen til markedslejen er trådt i kraft.

Kan reglerne om vilkårsændringer fraviges?

Reglerne om vilkårsændringer kan ikke fraviges til skade for lejeren. Det betyder, at I ikke gyldigt kan aftale, at du kan stille krav om vilkårsændringer allerede efter for eksempel 5 år. I kan derimod godt aftale, at der først kan varsles vilkårsændringer efter 10 år.

I kan derudover aftale, at lejer ikke har krav på erstatning ved opsigelse. Reglerne omkring lejers mulighed for erstatning nemlig godt fraviges.

Hvordan varsler du vilkårsændringer?

Med Dokumenter.dk’s skabelon kan du nemt lave en varsling af vilkårsændringer efter erhvervslejelovens § 14. Vores skabelon guider dig igennem alle de relevante ting, som du skal have med i din varsling. På den måde er du sikker på, at varslingen lever op til kravene i erhvervslejeloven.

Hvilke oplysninger skal varslingen indeholde?

Erhvervslejeloven oplister en række formkrav til varslingen. Din varsling skal indeholde alle disse punkter for at være gyldig. Hvis erhvervslejelovens formkrav ikke er overholdt, vil din varsling være ugyldig og miste sin virkning.

Med vores skabelon kan du nemt og sikkert lave en varslingsskrivelse, der overholder formkravene i erhvervslejeloven. Vores skabelon guider dig igennem, så du sikrer dig alle punkter er taget med, så din varsling er gyldig.

Formkrav til varslingen

  • Skriftlig varsling

Varslingen skal først og fremmest være skriftlig. Du kan dermed ikke nøjes med at varsle mundtligt.

  • Oplysning om, hvilke vilkårsændringer du vil gennemføre

Varslingen skal angive, hvilke vilkårsændringer du vil gennemføre (dette kan f.eks. være om lejen skal stige, om lejen fremadrettet skal kunne reguleres efter nettoprisindekset, eller om lejemålet vil blive udvidet med et hvis antal m2 – eller andre vilkårsændringer, som du ønsker gennemført.)

  • Oplysning om lejers ret til at gøre indsigelse og kræve erstatning

Derudover skal varslingen indeholde oplysning om lejers ret til at gøre indsigelse, og lejerens pligt til at angive et modforslag til vilkårsændringerne i sin indsigelse. Lejer skal samtidig oplyses om, at lejer kan kræve erstatning ved opsigelse, og at lejer skal opgøre sit erstatningskrav i indsigelsen.

  • Frist for lejers indsigelse

Lejer skal oplyses om, at lejers indsigelse skal være kommet frem til dig senest 3 måneder efter, at dit krav om vilkårsændringer er kommet frem til lejer. Det skal samtidig oplyses, at hvis indsigelsen ikke indeholder de ovennævnte oplysninger, vil den ikke blive anset som rettidigt fremsat. Indsigelsen vil i så fald miste sin virkning.

  • Forhandling

Lejer skal derudover oplyses om, at du vil indkalde lejer til forhandling senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis du vil fastholde dit krav om vilkårsændringer. Hvis lejer ikke møder op til forhandlingen, vil lejers indsigelse blive anset for at være trukket tilbage.

  • Opsigelse

Varslingen skal indeholde oplysning om, at du kan opsige lejeforholdet, hvis I efter forhandling ikke kan blive enige om de fremtidige lejevilkår.

Hvor langt et varsel skal du give lejer, før vilkårsændringer træder i kraft?

Du skal give lejer et varsel på 3 måneder før vilkårsændringerne træder i kraft. Dette fremgår af erhvervslejelovens § 14 stk. 4.

Hvordan skal varslingen om vilkårsændringer fremsendes?

Dokumenter.dk anbefaler, at varslingen sendes som:

  • Anbefalet quickbrev
  • Brev med afleveringsattest
  • E-mail med kvittering
  • Brev der overbringes, hvor lejer kvitterer for modtagelsen

Du kan på denne måde bevise, at din varsling er kommet frem til lejer.

Hvad sker der til forhandlingen med lejer?

Formålet med forhandlingen er at drøfte vilkårsændringerne, og forsøge at finde en løsning, der er tilfredsstillende for både dig og lejer.

Hvad sker der, hvis du ikke kan blive enig med lejer?

Hvis det ikke er muligt for jer at nå til enighed om vilkårsændringerne, skal du skriftlig meddele lejer, at forhandlingsmulighederne er udtømt.

Herefter kan du senest 6 uger efter det tidspunkt hvor din meddelelse er kommet frem til lejer, opsige lejeaftalen med mindst 6 måneders varsel. Hvis du ikke opsiger lejer inden for denne frist, vil erhvervslejekontrakten fortsætte på de gældende vilkår.

Udarbejdet af
Jeppe Wedel Nielsen Advokat (H) Donatzky & Partnere Advokatfirma Kontaktinformation Telefon: 33 11 10 10 kontakt@dokumenter.dk

Vær færdig på 5 minutter

1. Fuldfør guiden

2. Modtag dokument

3. Kvalitetsstemplet af Advokater

Start dokumentguide
Varslingen om vilkårsændringer indeholder
  1. Angivelse af lejer og udlejer
  2. Angivelse af lejemålet
  3. Skriftlig varsling
  4. Oplysning om hvilke vilkårsændringer der varsles
  5. Oplysning om lejers ret til at gøre indsigelse
  6. Oplysning om forventet forhandlingsmøde
  7. Oplysning om muligheden for opsigelse
  8. Underskrift