• Udsættelsesbegæring - erhvervslejemål
  • »
  • Dokumenter
  • Placering:

Udsættelsesbegæring - erhvervslejemål

Beskrivelse
Køb dokument
325,00 DKK
Pris med moms

Denne skabelon vedrører en udlejers begæring til fogedretten om udsættelse af en lejer fra et erhvervslejemål, når lejer ikke har betalt leje til tiden.

En udlejer kan anmode fogedretten om hjælp til at få en lejer udsat af et erhvervslejemål, hvis udlejeren gyldigt efter påkrav har ophævet erhvervslejekontrakten på grund af betalingsmisligholdelse, og lejer ikke frivilligt er fraflyttet inden for den af udlejer fastsatte frist. Det er derfor vigtigt, at udlejer forinden udsættelsen har sendt korrekt påkrav og ophævelse i overensstemmelse med erhvervslejelovens regler.

Udsættelse af en lejer på grund af betalingsmisligholdelse forudsætter således, at udlejer forinden har afgivet gyldigt påkrav og korrekt ophævelse af parternes erhvervslejekontrakt. Dokumentation herfor skal vedlægges udsættelsesbegæringen. Du kan læse mere om kravene til udlejers påkrav og ophævelse, når lejer ikke betaler leje i erhvervslejemål, her.

Her kan du finde en skabelon for et påkrav for manglende betaling af leje.

Her kan du finde en skabelon for en ophævelse på grund af manglende betaling af leje.

En begæring om udsættelse skal som udgangspunkt sendes til fogedretten i den retskreds, hvor lejeren har bopæl eller den retskreds, hvor lejemålet er beliggende, hvis der drives erhvervsmæssig virksomhed fra lejemålet. På www.domstol.dk kan du finde den korrekte retskreds ved at indtaste lejers/lejemålets adresse.

Ved indgivelse af en udsættelsesbegæring skal man betale retsafgift til fogedretten. Ved en udkørende fogedforretning beløber fogedgebyret sig til kr. 700. Hertil kommer eventuelle udgifter til kørsel og låsesmed mv.

Det er indledningsvist udlejer, der skal betale udgifterne forbundet med fogedsagen. Disse udgifter skal lejer imidlertid erstatte udlejer, ligesom lejer som udgangspunkt skal betale leje for tiden, indtil lejer kunne flytte med det i erhvervslejekontrakten aftalte varsel.

Bemærk, at i andre tilfælde end lejers betalingsmisligholdelse gælder langt mere strikse regler for udlejers ophævelse og udsættelse af lejer. Det skal derfor understreges, at denne skabelon kun kan anvendes ved udsættelse af en lejer fra et erhvervslejemål på grund af betalingsmisligholdelse.