Denne skabelon indeholder en købsaftale mellem en nuværende
lejer af et erhvervslejemål og en indtrædende lejer, hvor der til
lejemålet ikke er tilknyttet en virksomhed (f.eks. en
restaurant eller butik). Det er således kun lejemålet der
overdrages/afstås.
Både udlejer, indtrædende og udtrædende lejer skal være
opmærksomme på, at erhvervslejelovens bestemmelser om afståelse er
fravigelige, hvorfor det altid er vigtigt nøje at gennemgå
erhvervslejekontrakten og forholdene i øvrigt, inden man indgår
aftale om afståelse af et erhvervslejemål.
Hvis lejer har ret til at afstå erhvervslejemålet, kan udlejer
kun modsætte sig dette, hvis udlejer har vægtige grunde hertil.
Dette kan fx være under hensyn til den indtrædende lejers dårlige
økonomi eller manglende branchekendskab.
I forbindelse med afståelsen bør udlejer så tidligt som muligt
kontaktes og anmodes om at godkende den indtrædende lejer. Der bør
tilliger udarbejdes et tillæg til erhvervslejekontrakten, hvoraf
fremgår at den nye lejer indtræder i samtlige rettigheder og
forpligtelser i forhold til erhvervslejekontrakten.
Købssaftalen indeholder:
- Lejemålet og overtagelsen
- Specifikation af overdragelsens genstand
- Lejemålet
- Købesummen
- Overtagelsen
- Sælgers erklæringer m.v.
- Offentlige godkendelsen
- Omkostninger m.v.
- Lovvalg og værneting
- Underskrifter
Dokumentet leveres i en Word-skabelon, således at det nemt kan
tilrettes.
Erhvervslejekontrakten er udarbejdet af advokat Simon Trolle
Markussen, som har speciale i erhvervslejeret.