Fremtidsfuldmagt

Beskrivelse
Køb dokument
250,00 DKK
Pris med moms
Udarbejdet af
Mette Beck Kofoed
Mette Beck Kofoed

Advokat

Privatretsadvokaterne

Kontaktinformation

Telefon 45230020

mk@privatretsadvokaterne.dk

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, der regulerer fremtidige forhold.

Reglerne for fremtidsfuldmagter trådte i kraft i september 2017 og giver fuldmagtsgiver en selvstændig mulighed for selv at beslutte, hvem der skal varetage fuldmagtsgivers personlige og/eller økonomiske interesse, hvis fuldmagtsgiver ikke længere selv er i stand hertil. En fremtidsfuldmagt giver samtidig omverden et hurtigere indblik i, hvem der er bemyndiget til at kunne handle på fuldmagtsgivers vegne og i hvilket omfang, hvis forholdene for fuldmagten er til stede.

En fremtidsfuldmagt registreres i Fremtidsmagtsregistreret og er en offentlig registreret fuldmagt. Fremtidsfuldmagtsreglerne er tiltænkt som et hurtigere og mere smidigt alternativ til værgemålsreglerne efter værgemålsloven, der først kan sættes i kraft, når personen er kandidat til værgemål og sagen er færdig behandlet, hvilket kan være en tidsmæssigt lang proces.

Muligheden for en hurtigere adgang til at kunne træffe beslutning på fuldmagtsgivers vegne kan have stor betydning - både i fuldmagtsgivers personlige sammenhænge, men også i de situationer, hvor en virksomhedsejer - midlertidigt eller permanent -  bliver ude af stand til at varetage egne og dermed også virksomhedens interesser.

En fremtidsfuldmagt med beføjelser til at varetage fuldmagtsgivers personlige forhold, kan f.eks. omfatte ansøgning om plejehjemsplads, anke af en offentligretlig afgørelse og lignende - beslutninger der typisk ikke tåle en unødig udskydelse.

Omfanget af fremtidsfuldmagten fastsætter af fremtidsfuldmagten selv - og kan omfatte både personlige - og/eller økonomiske forhold for fuldmagtsgiver. En fremtidsfuldmagt om økonomiske forhold omfatte typisk retten til at bestyre og sælge fuldmagtsgivers faste ejendom, indfri lån, søge om økonomiske ydelser, repræsentere fuldmagtsgiver som arving eller kreditor og lign

Man kan alene oprette én fremtidsfuldmagt - og dokumentet skal således indeholde samtlige de beføjelser man ønsker at meddele. Dokumentet kan indeholde beføjelser til forskellige fremtidsfuldmægtige, enten sideordnet eller med forskellige beføjelser, ligesom dokumentet kan indeholde beslutning om tilsynsret.

Kriterierne for en fremfuldmægtig er, at den fuldmægtige skal

-          være fyldt 18 år, og

-          være i stand til at handle fornuftsmæssigt.

En fremtidsfuldmagts ikraftstættelse sker ved fremsendelse af anmodning til Statsforvaltningen, enten ved anmodning fra fuldmagtsgiver selv og/eller den/de fremtidsfuldmægtige i forening.

Sker anmodningen af den/de fremtidsfuldmægtigen(e), skal anmodningen være drøftet med fuldmagtsgiver og denne må ikke sætte sig imod anmodningen indgives. Er fuldmagtsgiver ikke i stand til at forstå betydningen af anmodningen, kan kravet om fuldmagtsgivers accept fraviges.

Anmodningen skal suppleres med en lægeerklæring, udfyldt på en af Statsforvaltningen udarbejdet blanket, der findes her. Hvis det på anden måde er sandsynliggjort at fuldmagtsgiver opfylder kriterierne for fuldmagtens ikraftsættelse, kan kravet om lægeerklæringen lempes, hvilket ligeledes gælder, hvis anmodningen kommer fra fuldmagtsgiver selv og fuldmagtsgiver forstår betydningen af anmodningen.

Der er pålagt et gebyr i forbindelse med anmodning om ikrafttsættelse af en fremtidsfuldmagt. Gebyret betales direkte til Statsforvaltningen og udgør pr. kr. 1.010.

Har den fremtidsfuldmægtige accepteret at varetage fuldmagtsgivers interesser i henhold til fuldmagtens beføjelser, skal fremtidsfuldmægtigen i videst mulige omfang inddrage fuldmagtsgiver og dennes ægtefælle/samlever, inden der træffes beslutning om vigtige og væsentlige forhold. Den fremtidsfuldmægtige kan ikke på vegne af fuldmagtsgiver træffe beslutninger om forhold, hvor fremtidsfuldmægtige selv har modstridende interesser.

Ved en fremtidsfuldmagt over økonomiske forhold, skal fremtidsfuldmægtigen kunne dokumentere de dispositioner der er foretaget på fuldmagtsgivers vegne.

Som udgangspunkt kan en fremtidsfuldmagt om økonomiske forhold ikke omfatter bemyndigelsen til at give gaver på vegne af fuldmagtsgiver. Dette omfatter dog ikke sædvanlige lejligheds gaver, der ikke står i misforhold til fuldmagtsgivers kår.

Ønsker fuldmagtsgiver at kunne tilgodese f.eks. sine nærmeste med gaver, der går ud over sædvanlige gaver til jul og fødselsdage, så er det vigtigt, at man som fuldmagtsgiver tager aktivt stilling hertil og bestemmer hvilke gaver en fremtidsfuldmægtig må kunne give på fuldmagtsgivers vegne.

Indeholder fuldmagten et krav om tilsyn fra tredjemand, skal den navngiven tredjemand holde tilsyn med de dispositioner, der foretages på fuldmagtsgivers vegne.

Statsforvaltningen har samtidig en tilsynsret over for de fremtidsfuldmægtiges dispositioner og Statsforvaltningen kan selvstændigt iværksætte en undersøgelse. En sådan undersøgelse sker på baggrund af en henvendelse eller hvor Statsforvaltningen på anden måde er blevet bekendt med dispositioner, der kan stride mod fuldmagtsgivers interesser.

En fremtidsfuldmagt skal være skriftligt, skal underskrives og registreres i Fremtidsfuldmagtsregistreret via tinglysningsretten og underskrives med NemId. Personer der er undtaget fra elektronisk post og ikke kan underskrive fuldmagten elektronisk, kan underskrive en fuldmagt ved personligt fremmøde på Statsforvaltningen.

For at fuldmagten bliver gyldigt oprettet, skal fuldmagten efter underskrift og registrering i Fremtidsregistreret, vedkendes for en notar. Tidsfristen for notarpåtegningen er inden 6 måneder efter fuldmagten er oprettet i Fremtidsfuldmagtsregistreret. Notarpåtegningen er et gyldighedskrav og hvis påtegningen ikke gennemført inden fristen er fremtidsfuldmagten ikke gyldigt oprettet.

Registrering i Fremtidsfuldmagtsregistreret er gratis, hvorimod notarvedkendelsen er pålagt et gebyr på 300 kr., som svares direkte over for notaren.

 

Denne fremtidsfuldmagt indeholder en skabelon til både personlige og økonomiske forhold til én fuldmægtig. Det er vigtigt, at man gennemgår alle de forskellige bestemmelser og overvejer om man er enig i, at fuldmagten skal indeholde de anførte beføjelser.

Da der ofte går flere år fra en fremtidsfuldmagt bliver oprettet til den træder i kraft, anbefales det altid at indsætte en/flere alternative fuldmægtige.