• Kunde- og konkurrenceklausul
  • »
  • Dokumenter
  • Placering:

Kunde- og konkurrenceklausul

Beskrivelse
Køb dokument
235,00 DKK
Pris med moms

Denne skabelon indeholder forskellige variationer af standardtekster til ansættelsesklausuler, herunder en konkurrenceklausul, en kundeklausul samt en kombineret klausul, som kan indføres i en ansættelseskontrakt eller i et tillæg til en ansættelseskontrakt mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager.

Dokumentet indeholder en række alternativer:

  • En kundeklausul med en varighed på 6 måneder
  • En kundeklausul med en varighed på 12 måneder
  • En konkurrenceklausul med en varighed på 6 måneder
  • En konkurrenceklausul med en varighed på 12 måneder
  • En kombineret klausul (konkurrence- og kundeklausul) med en varighed på 6 måneder

Dokumentet leveres i en Word-skabelon, således at du nemt kan slette klausulerne, som du ikke ønsker at anvende.

Standardteksterne til ansættelsesklausulerne er udarbejdet af Michella Friis Grome, som har speciale i ansættelsesret og ansættelsesklausuler.

Vigtig information i forhold til konkurrenceklausuler:

Ansættelsesklausullovens opstiller en række gyldighedsbetingelser for, at en konkurrenceklausul er gyldig.

En konkurrenceklausul er alene gyldig, når Arbejdstageren/lønmodtageren:

  1. Indtager en helt særlig betroet stilling eller indgår en aftale med arbejdsgiveren om udnyttelsesretten til en af lønmodtageren gjort opfindelse
  2. skriftligt får oplyst, hvilke forhold i lønmodtagerens ansættelse der gør det påkrævet at indgå en aftale om en konkurrenceklausul,
  3. har været i et ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren i en uafbrudt periode på mindst 6 måneder
  4. får kompensation for den periode, hvor konkurrenceklausulen gælder, efter lovens § 8,
  5. ikke forpligtes af konkurrenceklausulen i mere end 12 måneder fra fratrædelsestidspunktet og
  6. skriftligt får udleveret oplysningerne om forholdene i nr. 1-5.

En arbejdstager skal besidde en helt særlig betroet stilling i Selskabet, førend arbejdstageren gyldigt kan forpligtes af en konkurrenceklausul.

Med det helt nye begreb "helt særlig betroet" lægges der vægt på, om arbejdstageren via sin stilling besidder eller erhverver en viden (og f.eks. via sin arbejdsfunktion har adgang til virksomhedens forretningshemmeligheder), som kan udnyttes til skade for arbejdsgiveren af en konkurrent, såfremt arbejdstageren bliver ansat hos denne eller hvis arbejdstageren selv starter konkurrerende virksomhed. Det er således væsentligt, at arbejdstageren kan komme i besiddelse af oplysninger, der må betragtes som en afgørende del af virksomhedens forretningsmodel.

Som arbejdsgiver har du ansvaret for, at beskrivelsen er dækkende i forhold til, hvilke dele i arbejdstagerens arbejde, som gør konkurrenceklausulen gyldig. Som arbejdsgiver bærer du risikoen for, at beskrivelsen er tilstrækkelig til at kunne opretholdes. Får arbejdstageren undervejs i ansættelsesperioden mindre ansvar, adgang til færre eller ingen fortrolige/betroede oplysninger og opgaver m.v. i forhold til beskrivelsen i klausulen, kan klausulen ikke gøres gældende overfor arbejdstageren.

Vigtig information i forhold til kundeklausuler:

Ifølge ansættelsesklausullovens er en kundeklausul alene gyldig, når:

  1. Aftalen angår kunder, som lønmodtageren har været i forretningsmæssig forbindelse med inden for de seneste 12 måneder før opsigelses- eller afskedigelsestidspunktet
  2. lønmodtageren har været i et ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren i en uafbrudt periode på mindst 6 måneder
  3. lønmodtageren får kompensation for den periode, hvor kundeklausulen gælder, efter § 8
  4. lønmodtageren ikke forpligtes af kundeklausulen i mere end 12 måneder fra fratrædelsestidspunktet og
  5. lønmodtageren skriftligt får udleveret oplysningerne om forholdene i nr. 1-4.

Ved en lønmodtagers egen opsigelse eller ved afskedigelse af en lønmodtager, som har påtaget sig en kundeklausul, skal lønmodtageren have udleveret en af arbejdsgiveren udarbejdet liste over kunder som nævnt i pkt. 1.

Vigtig information i forhold til kombineret ansættelsesklausul:

Ved indførsel af en kombineret klausul, det vil sige af en klausul indeholdende både en konkurrence- og en kundeklausul, skal de forudgående gyldighedsbetingelser omkring konkurrence- og kundeklausuler tillige overholdes, hvorfor der henvises til den forudgående vigtige info herom.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt gyldighedsbetingelserne for at anvende konkurrence- eller kundeklausulen er opfyldt, er det en god ide at kontakte en specialist i ansættelsesret.

Du er altid velkommen til at kontakte Michella Friis Grome på telefonnummer 45 23 00 10 for en uformel drøftelse af dine ønsker og behov.