Forbrugsregnskab

Beskrivelse
Køb dokument
195,00 DKK
Pris med moms

Dette er en skabelon til et forbrugsregnskab, som udlejer af en erhvervsejendom kan benytte, når der skal udarbejdes årsregnskab for det samlede forbrug i ejendommen, og tillige til beregning af fordelingen af forbruget mellem de enkelte lejere i henhold til deres fordelingstal.

Skabelonen er udarbejdet i Excel og giver dig nemt et overblik over fordelingen af forbruget samt lejernes skyldige beløb (eller krav på tilbagebetaling af for meget betalt a conto).

Det skal specificeret fremgå af lejeaftalen, hvilke udgiftsarter lejeren ud over lejen skal betale til udlejeren vedrørende det lejede. Dette gælder dog ikke for udgiftsarter, der ikke er kendte ved lejeaftalens indgåelse. Den anslåede størrelse af den enkelte udgift skal være angivet. Indeholder lejeaftalen ikke en eller flere af disse oplysninger, kan udlejeren ikke opkræve den eller de pågældende udgifter, medmindre udlejeren kan godtgøre, at manglerne ikke har bevirket en forringelse af lejerens retsstilling.

Skabelonen kan derfor også bruges som en skabelon til budget, som kan vedlægges erhvervslejekontrakten som bilag i forbindelse med indgåelse af erhvervslejekontrakten.

Udlejer har ansvaret for udarbejdelse af forbrugsregnskab, og udlejer skal overholde de anførte frister for fremsendelse af forbrugsregnskabet til lejerne. Forbrugsregnskabet skal være kommet frem til lejerne senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb. Indeholder regnskabet udgifter vedrørende varme, som leveres fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, skal regnskabet være kommet frem til lejerne senest 3 måneder efter, at udlejeren har modtaget endelig afregning vedrørende forbruget af varme og varmt vand fra varmeforsyningsanlægget, såfremt dette tidspunkt er senere.