• Varsling af ferie
  • »
  • Artikler
  • Placering:

Varsling af ferie

Ferielovens bestemmelser

I følge ferielovens § 15, stk. 2 skal en arbejdsgiver så tidligt som muligt - og senest 3 måneder før hovedferien (det vi typisk kalder sommerferien), og senest 1 måned før øvrige feriedage - skal meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal afholdes. Ferielovens § 16, stk. 1 bestemmer endvidere, at en lønmodtager, der er opsagt, normalt ikke kan tvinges til at afholde sin hovedferie i opsigelsesperioden, hvis opsigelsesvarslet er på 3 måneder eller derunder. Disse regler gælder selvom der tidligere er aftalt andet om afholdelse af ferien, men dog ikke hvis opsigelsesvarslet er forlænget med antallet af feriedage.

Du kan aftale en fravigelse af ferielovens bestemmelser i ansættelseskontrakten

Sø- og Handelsretten har ved en dom fra april 2014 slået fast, at fravigelsen i henhold til ferielovens § 21stk. 2 kan ske ved en individuel aftale mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren f.eks. ved at fastsætte et kortere varsel i ansættelseskontrakten.

Du kan læse mere om dommen på SelskabsAdvokaternes hjemmeside ved at klikke her.

På baggrund af Sø- og Handelsrettens dom bør en arbejdsgiver derfor altid - når ansættelsesforholdet ikke er omfattet af en overenskomst - overveje om han i ansættelseskontrakterne med sine ansatte medarbejdere skal aftale et kortere varsel for afholdelse af ferie end fastsat i ferieloven. Dette kan særligt være relevant i forhold til afholdelse af ferie i en eventuel opsigelsesperiode.

I Dokumenters skabeloner til ansættelseskontrakter er indført en bestemmelse, som regulerer dette forhold, og som kan tilføjes i ansættelseskontrakten, hvis du som arbejdsgiver ønsker et kortere varsel for afholdelse af ferie.

Se og hent dokumenters skabeloner her.