testamente-670-200

Er det nødvendigt at oprette et testamente?

Efter tv- serien "Arvingerne" blev vist på DR 1 i begyndelsen af 2014 har mange advokater oplevet et stigende antal henvendelser fra folk, som ønsker at oprette et testamente. Tv- serien har inspireret mange til at få undersøgt, hvordan arven efter dem vil blive delt.

Nogle tænker måske, "at hvis der bliver noget tilbage til mine arvinger, så har jeg lavet en regnefejl". Faktum er imidlertid, at mange efterlader sig et bo med betydelige værdier som f.eks. hus, bil, sommerhus, indbo m.v., som skal fordeles mellem de efterladte og at arven i flere tilfælde bliver fordelt anerledes end den afdøde havde tænkt sig.

Det er derfor rigtig fornuftigt at få taget stilling til, hvem man ønsker, der skal arve og om det i givet fald vil kræve, at man opretter et testamente.

Hvis man ikke opretter et testamente, vil arven blive fordelt efter arvelovens almindelige bestemmelser. Dette er i mange situationer uheldigt for de efterladte.

Tvangsarv

Hvis man efterlader sig livsarvinger og eller ægtefælle er 1/4 af arven tvangsarv. Det betyder, at man "kun" kan testamentere over 3/4 af arven, idet tvangsarven skal gå til livsarvinger og ægtefælle. Hvis man hverken efterlader sig ægtefælle eller børn, kan man frit disponere over hele arven.

Særbørn

Hvis man er gift og førstafdøde har et særbarn - f.eks. et barn fra et tidligere ægteskab - vil den del af fællesboet, der falder i arv efter førstafdøde efter arvelovens almindelige bestemmelser blive delt med halvdelen til den længstlevende ægtefælle og halvdelen til særbarnet og længstlevende kan kun sidde i uskiftet bo, hvis særbarnet giver samtykke. Hvis ægtefællerne ejer en fast ejendom sammen, kan længstlevende blive tvunget til at sælge ejendommen for at kunne udbetale arven til førstafdødes særbarn. I den situation vil det være fornuftigt at oprette et testamente, der bestemmer, at længstlevende skal arve mest muligt således at længstlevende har mulighed for at blive boende i ejendommen. I forbindelse med oprettelsen af testamentet kan der også indføjes en bestemmelse om, hvor meget særbarnet skal arve, når den længstlevende ægtefælle afgår ved døden.

Ugifte samlevende

Mange samlevende par tror, at når de har boet sammen i mange år, så arver de hinanden som ægtefæller. Dette er imidlertid en stor misforståelse! Samlevende arver ikke hinanden efter arvelovens almindelige bestemmelser. Hvis man er samlevende uden at være gift og uden at efterlade sig livsarvinger, vil arven efter arveloven skulle deles mellem afdødes forældre. Samleveren arver intet med mindre man opretter et testamente herom. Da det kun sjældent er et ønske, at arven skal gå til forældrene, er det vigtigt at få oprettet et testamente!

Velgørende organisationer

Hvis man ønsker at testamentere et beløb til Kræftens Bekæmpelse, Kattens Værn eller en anden velgørende institution, er det en betingelse, at man opretter et testamente. Mange institutioner er godkendt af Skat således, at de ikke skal betale boafgift af arven.

Konklusion

Det er altså i mange situationer nødvendigt at oprette et testamente, hvis arven skal fordeles som man ønsker det.
Du kan på dokumenter.dk hente et paradigme til et testamente.

Se et af vores testamenter her: læs mere