• Iværksætterselskabet – Omdannelse til et anpartsselskab
  • »
  • Artikler
  • Placering:

Iværksætterselskabet - Omdannelse til et anpartsselskab

Et iværksætterselskab er en speciel form for anpartsselskab, hvor der er knyttet særlige betingelser til bl.a. dispositionen af selskabets overskud. Iværksætterselskabet kan endvidere omregistreres til et egentligt anpartsselskab, når kapitalgrundlaget i selskabet er minimum DKK 50.000.

Generelt

Et iværksætterselskab forkortes IVS og skal have en kapital på mindst 1 kr. Selskabskapitalen kan kun indskydes i kontanter.

Et iværksætterselskab (IVS) skal årligt henlægge mindst 25 pct. af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag, indtil denne reserve sammen med selskabskapitalen samlet udgør mindst 50.000 kr. Det er derfor hensigten at et iværksætterselskab skal omdannes til et almindeligt anpartsselskab.

Et iværksætterselskab (IVS) kan ikke træffe beslutning om at udlodde udbytte, herunder ekstraordinært udbytte, før reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag sammen med selskabskapitalen udgør mindst 50.000 kr.

Omdannelse

Iværksætterselskabets selskabskapital og reserven til opbygning af selskabets kapitalgrundlag skal til sammen udgøre mindst 50.000 kr., hvis selskabet skal omregistreres til et egentligt anpartsselskab.

Kapitalejerne kan på en generalforsamling træffe beslutning om at iværksætterselskabet skal omdannes (omregistreres) til et anpartsselskab. Denne beslutning skal træffes med et dobbelt 2/3 flertal - som regel er der dog enighed mellem alle kapitalejere om at omdanne selskabet, hvorfor dette sjældent er noget praktisk problem.

Iværksætterselskabets vedtægter skal endvidere ændres, således at de opfylder de sædvanlige krav til anpartsselskaber. Du kan købe et sæt standardvedtægter for et ApS.

Det er en betingelse for omregistreringen, at der udarbejdes en erklæring af en vurderingsmand (f.eks. en revisor), om, at kapitalen er til stede.

Konklusion

De særlige krav til et iværksætterselskab (IVS) skal implementeres i iværksætterselskabets vedtægter. Du kan købe et stiftelsesdokument med et sæt standard vedtægter for et iværksætterselskab her på Dokumenter.dk ved at klikke på linket nedenfor.

Hvis du allerede har et iværksætterselskab (IVS), men ønsker at omdanne dette til et ApS kan du købe en skabelon til en generalforsamlingsbeslutning her på Dokumenter.dk. Det er i den forbindelse vigtigt, at du tillige laver vedtægterne om, så de passer til et ApS og får udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand - typisk en revisor.

Skabelon til stiftelsesdokument med vedtægter for et iværksætterselskab (IVS)

Generalforsamlingsbeslutning til omdannelse af IVS til ApS

Standardvedtægter for ApS