• Erhvervslejekontrakt
  • »
  • Artikler
  • Placering:

Erhvervslejekontrakt

Hvornår skal man benytte en erhvervslejekontrakt?

En erhvervslejekontrakt er en aftale mellem en udlejer og en lejer af et erhvervslejemål. Et erhvervslejemål er omfattet af erhvervslejeloven, der gælder for leje og fremleje af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse.

Benævnelsen erhvervslejemål er i nogle henseender misvisende, idet erhvervslejeloven også finder anvendelse på typer af udlejning, der ikke er erhverv, så længe der ikke er tale om beboelse. Det kan f.eks. være formål, der er religiøse, velgørende, børnehaver, vuggestuer, undervisnings-, forenings-, møde-, selskabs- og sportslokaler, spejdere, garager, stalde, opbevarings- og hobbyrum.

Ud over afgrænsningen til beboelseslejemål er den næste overvejelse, man skal gøre sig, om der kan være tale om en forpagtning. En forpagtning er en aftale, hvor lokalerne ikke er det primære i aftalen, men hvor det i princippet er en hel virksomhed, der lejes ud - typisk både med inventar, goodwill og personale. Hvis der er tale om en forpagtning, kan man lave en aftale, der ikke er omfattet af erhvervslejeloven, hvilket typisk er en fordel for udlejer/bortforpagter.

Typer af erhvervslejemål

Herefter er det vigtigt at gøre sig klart hvilken type erhvervslejemål, der er tale om, da erhvervslejeloven opererer med tre forskellige typer af erhvervslejemål: frit opsigelige, ikke-erhvervsbeskyttede og erhvervsbeskyttede.

Frit opsigelige lejemål er garager, stalde og lignende samt lokaler til f.eks. restauration, butik, kiosk eller tilsvarende brug på banegårde, i teatre, foreningsbygninger, forlystelsesanlæg, skove, parker og lignende, hvor forretningen i lejemålet hovedsagelig bliver søgt af det publikum, der benytter hovedvirksomheden. Det typiske eksempel herpå er en kiosk på en hovedbanegård eller en restaurant i en forlystelsespark.

Erhvervsbeskyttede lejemål er et lejemål, hvorfra, der drives en erhvervsvirksomhed, hvis stedlige forbliven i lokalerne er af væsentlig betydning og værdi for virksomheden. Det typiske eksempel herpå er en butik i en gågade, hvor kunderne kommer ind i butikken, fordi forretningen ligger netop på denne hovedgade.

Ikke erhvervsbeskyttede lejemål er i princippet alle andre lejemål. De typiske eksempler på et ikke erhvervsbeskyttet lejemål er et kontor, værksted eller produktionslokale.

Skal du indgå en erhvervslejekontrakt?

Inden du indgår en erhvervslejekontrakt, skal du derfor spørge dig selv om følgende:

  1. Bliver lejemålet udelukkende anvendt til andet end beboelse?
  2. Kan der være tale om en forpagtningsaftale?
  3. Hvilken type erhvervslejemål er der tale om?

Hvis du ved besvarelsen kommer frem til, at der er tale om et erhvervslejemål, kan du udarbejde en erhvervslejekontrakt.

Nedenfor kan du finde en oversigt over skabeloner til erhvervslejekontrakter. Under de forskellige sider kan du tillige se de væsentligste punkter, der bør være med i en erhvervslejekontrakt.

Erhvervslejekontrakt - Erhvervsbeskyttet

Erhvervslejekontrakt - Ikke-erhvervsbeskyttet

Forpagtningsaftale

Engelske erhvervslejekontrakter