Ægtepagt om særeje.

Der er automatisk delingsformue i ægteskaber, medmindre ægtefællerne har aftalt noget andet ved ægtepagt, eller har arvet værdier bestemt til at være ægtefællens særeje.

Ægtefæller/kommende ægtefæller kan regulere deres formueforhold ved indgåelse af en ægtepagt.

Ægtefæller/kommende ægtefæller kan fx bestemme, at der skal være fuldstændigt særeje i ægteskabet.

Men kan kan også bestemme, at et bestemt aktiv skal tilhøre den ene ægtefælle som dennes fuldstændige særeje, og at alt, hvad ægtefællerne i øvrigt ejer, skal være fælleseje.

Ønsker man ikke, at formuen skal deles ligeligt imellem ægtefællerne - det kan f.eks. være tilfældet hvor den ene ægtefælle ejer en virksomhed, der ikke skal berøres om ejeren er i ægteskab eller ej - bør man overveje, om man skal sikre formuens fordeling ved ægtepagt.

 

Man skal være opmærksom på, at der skal oprettes en ægtepagt, hvis man ønsker at dele rate- og kapitalpensioner ved separation/skilsmisse.

Konsekvenserne af den formueordning, som ægtefællerne har valgt, viser sig i særlig grad, når fællesboet skal deles ved separation, skilsmisse og død.

 

En ægtepagt er først gyldig, når ægtepagten er underskrevet og tinglyst i Den Digitale Personbog, som føres ved Tinglysningsretten i Hobro.

Tinglysningsafgiften er på 1.660 kr.